Hvad da? Jo, jeg er faktisk så langt på min Fanakofte nu, at jeg er gået i gang med stjernemønsteret på bærestykket. Inderst inde havde jeg nok troet, at den forlængst var endt i skammekrogen, men på trods af lidt startvanskeligheder er den altså næsten færdig!
På Koftegruppa havde jeg læst, at flere med stor tilfredshed strikkede de norske trøjer i Kauni, så da Kauni jo er rimeligt billigt, valgte jeg at lave første forsøg i det.
Af en eller anden grund faldt det mig overhovedet ikke ind at lave en strikkeprøve? Det gør jeg ellers faktisk altid, men det glippede. I stedet gav jeg mig bare til at regne lidt om på maskeantallet, slog glad op og gik i gang.
Det gik vældigt trægt til at begynde med og jeg tror faktisk, at det var fordi, at jeg inderst ind var klar over, at den ville blive ALT for stor – som i cirkustelt! Min søster kastede ét blik på det strikkede og foreslog forsigtigt, at den måske var ret stor i det. Det mente jeg jo ikke, men da jeg kom hjem fra sommerhuset om aftenen, blev jeg alligevel enig med mig selv om at tjekke det = cirkustelt!
Der blev trævlet op, regnet om og slået op igen og fornemmelsen var meget, meget bedre. “Sjovt” nok står der i opskriften ikke noget om række strikkefasthed, så der er jo en lille risiko for, at ærmegabene bliver for korte – gys!
Så skulle der gang i flerfarvestrik. Her kom min søster igen på banen med et tip om, hvordan det fungerer bedst for hende. Og for søren, hvor det hjalp. Så meget, at det faktisk er kørt ret problemfrit med 2 farver igang ad gangen.
MEN (for træerne vokser jo ikke ind i himmelen, vel?) nu er jeg i gang med stjernemønsteret. Det betyder, at der er så mange masker mellem farveskiftene, at det er nødvendigt at “hæfte” følgetråden undervejs. Nettet er blevet støvet igennem for tips til, hvordan det gøres nemmest og pænest og jeg mener da også, at jeg har styr på det. Men altså, jeg synes, at følgetråden kan ses igennem det strikkede.
Det stopper mig ikke denne gang (det har det ellers gjort flere gange tidligere). Jeg har besluttet at klø på og så i første omgang satse på, at en omgang vask vil få garnet til at “blomstre” og dermed dække følgetrådene.
Det vil snart vise sig, for denne weekend satser jeg på regnvejr og masser af strikketid. Lige et bevis:
Ja ja ja... af skade....
SvarSletKlø du bare på, en gang vaske får følgetråden til at trække sig ind i strikketøjet. Der vil være små nister, men de forsvinder næsten!
Jeg har lange skift i nogle af mine sjaler og følgetråden bliver bare en del af helheden.
Hej Anne - tak. Jeg satsede på det, men det er alligevel rart at blive bekræftet :-)
SletEnig med Anne,og ellers har Bodil Munch en fantastisk vejledning i at strikke sjaler i mønsterstrik,på you tube ,og ellers må du igennem Annes blog den oser også af gode fif :)), flot ser det ud dit strik
SvarSletHej Gitte - jeg har bl.a. set Christel Seyfarth, men jeg prøver lige Bodil Munch også. Elsker de strikkevideoer ;-)
SletHej Mette - jeg tror at når først trøjen er vasket, så kan man ikke se følgetråden. (jeg går ud fra du snor efter 2 eller 3 strikkede masker?) Det bliver en flot trøje. Spændende :o) Glæder mig til at se den færdig.
SvarSletHej Mona - det satser jeg på. Jeg snor efter 3 masker og ikke samme sted 2 pinde i træk :-)
SletÅh, den er jeg spændt på at se og som Mona skriver, så kan det garanteret ikke ses :-) Jeg er jo ikke den store fan af at "flerfarvestrikke", men jeg plejer at strikkehæfte følgetråden på ca. hver 3 maske og det har ikke kunnet ses - men som sagt, jeg er ikke den mest garvede udi den kunst ;-)
SvarSletHej Lene - jeg er heller ikke den store fan, men nu hvor jeg har fundet en teknik, der gør, at jeg kan få trådene til at glide rimeligt nemt, er det faktisk næsten (!) sjovt ;-)
SletImponerende arbejde, - det skal nok blive flot.
SvarSletHej Eva - det håber jeg godt nok :-)
Slet