Det er IKKE min skyld

Jeg er tilmeldt Brug-af-dit-garnlager for andet år i træk. Og det første halve år gik det også vældigt fint. Jeg overholdt mine egne regler. Så kom august og det begyndte så småt at gå galt og så er det gået jævnt ned ad bakke siden. Jeg har vist mistet overblikket, men som sagt så er det ikke min skyld, men

1. finanskrisen - det er med at kradse garn til lageret, mens man kan/har råd
2. hvad bliver det næste? Fåresyge for får? - få noget uld på lager i en farlig fart
3. og sidst, men bestemt ikke mindst - det er mine ældste børns skyld. Hvad ligner det at lade mor (og far) bag sig og drage ud i verden? Det åbner da op for trøsteindkøb med god samvittighed. Så unger - DET ER JERES SKYLD!

Min samvittighed er i hvert fald ren som nyfalden sne!

Moderhjertet

har været på overarbejde i sidste uge:

Tirsdag: Yngste blev 18 år. 18 - hvordan gik det lige til?

Onsdag: Yngste fik kørekort (SÅ er der plads til bekymringer hos forældrene). Han kører pænt og velovervejet - men hvad med alle de andre på vejene?

Onsdag: Mellemste blev kørt til toget og sendt retur til Schweiz. Hun kommer formodentligt hjem på ferie engang til foråret!

Fredag: Ældste blev sendt med et fly til Irland, hvor han - hvis han falder til og synes om det - skal arbejde i 11 måneder!

Det bliver en underlig jul.

Der må tænkes på noget andet, så her kommer et par billeder af Heartland:

Før opspænding:

Og efter:

Så skulle da også

en vis mand stå i det! Da jeg skulle strikke sjal til mellembarnets "madmor", måtte jeg lige omkring en af de lokale gårdbutikker efter et bundt garn. Da jeg nu var der, kunne jeg jo lige købe garn til en julegave samtidig. De har et pænt stort udvalg af Istex garn og opskrifter og jeg har i et stykke tid været på udkig efter en vest med rundt bærestykke med stjernebort.

De havde en opskrift på vest. Dog ikke med stjernebort, men jeg satte mig med papir og blyant og fik kreeret den bort, jeg ville have. Så vidt så godt. Nu har jeg strikket som en gal (ok så er det heller ikke værre - der strikkes på p 6, så det går hurtigt), for vesten skal prøves på mellembarnet, inden hun rejser på onsdag. Vesten er ikke til hende, men hun har den rette størrelse. Jeg er nu i gang med mønsterborten og kan konstatere, at jeg virkelig HADER at strikke med to farver. Jeg fandt ellers en rigtig god amerikanske side, der viste, hvordan man strikker med en farve på hver hånd.

Dét er faktisk rigtigt sjovt, men, men, men ingen træer vokser åbenbart ind i himlen, for kontrastfarven kan ses igennem, når jeg strikker på den måde. Nu står den på optrævling, mens jeg overvejer, om jeg skal gå tilbage til den forhadte ("normale") metode eller om jeg skal brodere borten på bagefter.

Det undrer mig, at jeg synes, at det er så forfærdeligt at strikke med to farver, for jeg har strikket meget, rigtigt meget hønsestrik i min gymnasietid og det syntes jeg da, var vældigt sjovt.

Forøvrigt er sjalet færdigt, enderne er hæftet, sjalet er vasket , spændt ud og nu også tørt. Billede følger.

Jeg er SÅ nem

at lokke på afveje. Da både min mor og min søster også strikker, blev der strikket en del i Schweiz og Mellembarnets "madmor" var vældig imponeret. Da hun har fødselsdag snart, synes Mellembarnet (som er hjemme på ferie), at det ville være en rigtig god ide, at hendes mor liiige strikkede et sjal som gave.

Så efter en hurtig gennemgang af sjalsmønstrene på lager, faldt valget på Heartland Lace Shawl:


Billede er lånt herfra, hvor opskriften også findes.

Jeg er allerede i gang med kanten. Der arbejdes jo lidt under pres, når barnet rejser tilbage til Schweiz i næste uge.

J...gave strikkeriet

er i gang. Og det blev en ommer. Hvordan i alverden kan man finde på at strikke og strikke, mens man samtidig er helt klar over, at det bliver alt for stort???? Efter mange rigtigt lange pinde så jeg endelig lyset og stoppede. Strikkede et hav af prøver og fandt endelig garn, der liiige kunne gå an, men jeg strikker på p 2½ og DET kan mine hænder slet ikke li'! Normalt strikker jeg helst på p 3 og 3½, så det undrer mig lidt, at jeg får ondt i fingrene af p 2½. Jeg er nu alligevel kommet et godt stykke, men der bliver ingen billeder. Jeg er ikke helt sikker på, at modtagere ikke smugkigger ind i mellem.

Så faldt jeg lige over denne Moebius sag i dag og det kunne da være, at man lige skulle gå i strømpegarnslageret og se, om man da ikke kunne finde et passende nøgle?