16 februar 2006

Færdig hue

Så er Sally Melville huen færdig. For lige at pifte den lidt op har jeg hæklet en lille blomst til den og her skulle der så have været et billede af den, men lige som jeg havde taget billedet, gik kameraet i sort. Jeg har prøvet med nye batterier og jeg har prøvet om kortet kunne sættes i min "gamle" printer, som har ikke mindre end 3 indgange til kort fra digitalkameraer, men lige lidt har det hjulpet!

Nu strikker jeg så igen på Tovværk/Cables. Jeg er blevet ret god til at strikke snoninger uden at bruge en ekstra pind. Jeg tror såmænd ikke, at det er hurtigere, men det føles nemmere og så er man fri for at skulle holde styr på den ekstra pind, som altid har en tendens til at forsvinde. Jeg har fulgt denne vejledning.

Garnet, jeg strikker Tovværk/Cables af, er jo som sagt uvasket og det gør bl.a. at garnet er ret stift og hvis jeg udelukkende strikker med det en hel weekend (hvor der gerne skulle være meget strikketid), slider det simpelthen hul på mine fingre. Så da der er kommet nye opskrifter på Garnstudio, faldt min datter lige over et par stykker, som hun godt kan bruge. Ergo er denne nu også på pindene:


Dog i sort - og desværre er lageret heller ikke blevet nedbragt ved at starte på denne. Men garnindkøbet er jo i en god sags tjeneste.

2 kommentarer:

  1. Hej Mette,

    Jeg håber din datter kom godt af sted og blev glad for huen. Jeg glæder mig at se de billedler af huen og cables når din camera er i gang igen.

    Jeg var også ind og kigge på den drops database -- der er mange fristelser der! Men det koster ikke noget at kigge lidt.

    Jeg har lavede en strikke prøv på Cables men jeg har svært med at få den til at passe. Jeg skal ned til pind nr. 2,5 tror jeg. Men garnet er meget flot og dejlig at arb. med.

    Jeg håber du har en god weekend og kan få strikke en masse!

    Mvh,
    karen

    SvarSlet
  2. Hej Karen!

    Der er rigtig mange fristelser på Garnstudio - og alle opskrifterne ligger der jo til fri afbenyttelse. Herligt.

    Gitte må også altid lidt ned i pindetykkelse, så der er du ikke alene :-)

    Håber, at du snart kommer i gang, så jeg kan høre, hvordan det går.

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet