08 marts 2006

Den larmende stilhed

på bloggen skyldes ikke, at jeg ikke fik monteret i weekend'en men, at det gamle kamera nu også strejker. Vi må vist tage os sammen til at få fat i et nyt.

Den lille grå bolero er færdig. Sammensyet og kanten er strikket på. Da jeg nu var i gang med at sy, fik jeg også syet den trøje sammen, jeg strikkede på MR forrige weekend. OG så strikkede jeg i efteråret et Skakmat tørklæde, som bare skulle have hæftet to ender - det er nu også gjort.

Den sorte bolero ligger desværre stadig og giver dårlig samvittighed. Jeg har fået den syet sammen under ærmerne, men den hæklede kant mangler stadig. Det skal nok komme.

Nu strikker jeg så igen på Tovværk og så har jeg gang i et hemmeligt projekt, som gerne skulle være færdigt inden april.

Helle - tidligere hæklede jeg sammen, men efter at jeg lærte at sy sammen fra retsiden, har jeg gjort det. Problemerne opstår, når der skal syes ærmekuppel i!

Nanna - jeg er ret hysterisk med monteringen. Jeg har sågar præsteret at strikke en trøje for en anden på betingelse af, at hun selv syede den sammen. Da det kom til stykket kunne jeg simpelthen ikke give den fra mig, før jeg selv havde syet den sammen. Jeg var ikke sikker på, at hun nu kunne gøre det ordentligt!!!!!

1 kommentar:

  1. Hej Mette,
    Jeg håber du få en ny kamera snart! Jeg glæder mig at se din skakmat tørklæde og din progress på selvfølgig Tovværk. Og den færdig bolero'er! Go' weekend.

    SvarSlet