28 februar 2006

Post

Posten kom med herlige sager herfra i dag.

Efter Webstriks 12 par sokker sidste år, havde jeg ellers svoret, at jeg ikke ville strikke strømper/sokker i MEGET lang tid, men så så jeg disse:


og dem måtte jeg bare eje. De ser ikke ud af meget, men de er dejlige at røre ved. Jeg har strømpepinde i rosentræ, men de er for bløde for mig. Jeg strikker åbenbart stramt, når jeg strikker på strømpepinde og det er for besværligt, når pindene bøjer sig. Disse Surinapinde virker langt hårdere, så jeg får da helt lyst til at prøve dem. Strømpegarn har jeg en del af på lager, meeen der var vist lige noget med nogle andre ting, der skal være færdige først.

Den egentlige grund til at jeg bestilte hos Nusse og Nørkle var nu den her:


Jeg er helt sikker på, at mine problemer med at "aflæse" min strikkefasthed nu er løst - tro kan jo som bekendt flytte bjerge.

Og så var der en ting mere i pakken, men den har jeg spist. Iflg. nyhederne i dag skulle chokolade jo være så sundt :-)

27 februar 2006

Forvirring

Hm, jeg havde lavet en kladde til et indlæg d. 20 februar. I stedet skrev jeg så et andet indlæg d. 21. I dag har jeg så ændret indlægget fra den 20. og "published" det med det resultat, at det seneste indlæg ikke ligger sidst, men altså her.

Forvirret????

21 februar 2006

Uvasket uldgarn

Grunden til at jeg ved, at uvasket garn ændrer sig efter vask, er, at jeg har strikket af samme garn som den blå tidligere. Dengang var jeg bare så smart, at jeg vaskede garnet først.

Det var sådan set en større operation. Først måtte garnet vindes op i fed, vaskes (i maskine) og hænges ud på snoren til tørre, for derpå igen at blive vundet op i nøgler. Jeg nød virkelig synet af garnet på snoren på en sommerdag, men det var et stort arbejde.

Grunden til at jeg overhovedet gik i gang med den trøje var, at jeg er rigtig dårlig til at måle strikkefasthed. Jeg kan fint tælle, hvor mange masker, der er pr. 10 cm, men antal pinde kan jeg åbenbart ikke finde ud af, for ærmerne på mine selvkomponerede trøjer bliver altid alt for lange.


Så fandt jeg denne bog i min samling:



Der er beskrivelser af, hvordan man strikker fra halsen og ned ligegyldigt, hvilken skuldertype man vil have.

I gang kom jeg og blev med det samme enig med mig selv om, at jeg var for doven til at skulle strikke halskant på bagefter. Så jeg strikkede først halskanten og fortsatte så med at lave halsrunding ved hjælp af forkortede rækker. Og det gik faktisk rigtigt godt:


OG ærmerne passer perfekt for det rigtigt smarte ved at strikke på denne måde er, at man kan prøve trøjen undervejs.

20 februar 2006

Kamera

Jeg har stået på hovedet i skuffer og skabe for at finde vores ældgamle digitalkamera. Det fandt jeg, men der var ingen memory stick i. Hele turen igennem igen og jeg fandt et. Der kan ligge 4 billeder på det og kvaliteten er elendig, men nu prøver jeg.

Dette er en bunke sort mohair, som gerne meget snart skulle blive til
den lille bolerojakke fra Drops. Det er gået meget hurtigt med at strikke den. Nu mangler jeg kun at hækle kanterne og jeg kan mærke, at lysten ikke er der. Det kræver rigtig godt dagslys, for jeg har noget svært ved at se, hvad der er op og ned på det sorte mohair.


Det er også lykkedes mig at strikke lidt på Tovværk/Cables. Jeg er nu i gang med midterstykket og jeg nyder virkelig at strikke den. Da jeg nåede det sidste stykke med snoninger, kunne jeg virkelig mærke, at det gik langt hurtigere at strikke uden hjælpepind. Smart.

Karen, du spørger, om jeg har en favoritstrikkebog. Det er svært at sige. Det ændrer sig hele tiden alt efter, hvad der lige interesserer mig. F.eks. har jeg et par bøger om Fair Isle, som jeg har været rigtig glad for. Jeg tror aldrig, at jeg har strikket en Fair Isle trøje og jeg tror heller aldrig, at jeg kommer til det, men bøgerne har jeg nydt.

Barbara G. Walkers bøger kigger jeg i med jævne mellemrum. Jeg har helt sikkert også bøger, jeg fuldstændig har glemt, men en af dagene vil jeg gå dem igennem og se, hvad jeg egentlig har.

Blandt - alt for meget - andet er denne nu på pindene til min datter:

Og så bliver der ikke startet mere op, før de to små trøjer her er færdige. Hm, jeg har ellers garn liggende til et par ting eller tre, men.......

16 februar 2006

Færdig hue

Så er Sally Melville huen færdig. For lige at pifte den lidt op har jeg hæklet en lille blomst til den og her skulle der så have været et billede af den, men lige som jeg havde taget billedet, gik kameraet i sort. Jeg har prøvet med nye batterier og jeg har prøvet om kortet kunne sættes i min "gamle" printer, som har ikke mindre end 3 indgange til kort fra digitalkameraer, men lige lidt har det hjulpet!

Nu strikker jeg så igen på Tovværk/Cables. Jeg er blevet ret god til at strikke snoninger uden at bruge en ekstra pind. Jeg tror såmænd ikke, at det er hurtigere, men det føles nemmere og så er man fri for at skulle holde styr på den ekstra pind, som altid har en tendens til at forsvinde. Jeg har fulgt denne vejledning.

Garnet, jeg strikker Tovværk/Cables af, er jo som sagt uvasket og det gør bl.a. at garnet er ret stift og hvis jeg udelukkende strikker med det en hel weekend (hvor der gerne skulle være meget strikketid), slider det simpelthen hul på mine fingre. Så da der er kommet nye opskrifter på Garnstudio, faldt min datter lige over et par stykker, som hun godt kan bruge. Ergo er denne nu også på pindene:


Dog i sort - og desværre er lageret heller ikke blevet nedbragt ved at starte på denne. Men garnindkøbet er jo i en god sags tjeneste.

Tovværk/Cables m.m.

Min næsten 17-årige datter drager på skiferie med gymnasiet i morgen. Derfor havde hun jo brug for HUEN, som hun selv valgte farver til. Ret sent i aftes kom hun så hjem efter at have hentet skitøjet, som hun skal låne af sin faster. Tænk sig - Faster har tilladt sig at købe ny jakke, så i stedet for et helt sort skisæt, består det nu af sorte bukser og lys grå jakke og så passer HUEN jo slet ikke til tøjet.

Det kan hun slet ikke leve med, så jeg måtte i garnlageret og finde garn til endnu en Sally Melville hue - denne gang i ret kedelige farver. Så her kommer endnu et ophidsende billede af en påbegyndt hue, som skal være færdig i morgen:


Det betyder så også, at Tovværk er på stand by. Jeg har dog fået strikket lidt på den:


Garnet ser lidt gennemsigtigt ud, men det er fordi, jeg endnu engang har kastet mig ud i at strikke med uvasket garn. Garnet "puster sig op" ved vask. Denne gang gør jeg det dog med god samvittighed, for det gjorde jeg også med den grønne, så jeg ved, at den kommer til at passe - forhåbentligt! Desuden har jeg valgt kun at strikke med én kontrastfarve - mest af nød, jeg har kun én.

Jeg troede ikke, at man stadig kunne købe dette kit, men det kan man. Det kan ses på Vivian Høxbros hjemmeside under nyt navn "Cables". Og nu findes det også i en blå version, som desværre ikke kunne købes, da jeg købte mit kit i farve 20.

14 februar 2006

Det skulle have været

endnu en Harlequin Cap, men som jeg sad der i bilen på vejen til København, fik jeg sådan en lyst til at strikke Tovværk af Vivian Høxbro igen. For en efterhånden hel del år siden købte jeg - som mit første strikkekit - Tovværk. Jeg var SÅ imponeret af opskriften og kan stadig huske fornemmelsen af at sidde med alle de garnnøgler i hænderne og glæde mig til at komme igang.

Men jeg kunne simpelthen ikke leve med farverne. Der var flere af dem, som irriterede mine øjne så meget, at trøjen endte som en UFO (ufærdigt objekt). Det er den stadig, men nogle år efter købte jeg selv garn til trøjen og fik den strikket (farverne er noget mere afdæmpede i virkeligheden):


Trøjen er fra en grøn periode. Dem får jeg ind i mellem, men jeg er nu mest til blå, så på hele turen til og fra København, sad jeg og drømte om Tovværk i blå. Kauni 2-trådet garn tænkte jeg og kunne næsten ikke vente på at komme hjem til computeren og finde de helt rigtige farver. Mens jeg sad og kiggede på farver, slog det mig pludseligt, at jeg da vist havde købt garn til både en grøn og en blå udgave, da jeg købte til den grønne. En tur i gemmerne og halvsent søndag aften kunne jeg gå i gang.

Det er bestemt ikke den hurtigste trøje at strikke og den giver rigtigt mange ender at hæfte. Hvis du læser med Anne Dorthe, så lover jeg at hæfte enderne løbende! Men trøjen er sjov at strikke og der sker hele tiden noget nyt, så jeg nyder det.

Så langt er jeg nået indtil nu:

10 februar 2006

Hue igen, igen


Huen, jeg strikkede til min nevø, viste sig at være for stor, så den har hans far adopteret. Starten på hue nr. 2 til min nevø, gik den anden dag og nu er den så færdig. Det er rigtigt smart med mønster på den ene side og ensfarvet på den anden:







og med den anden side ud.






Se, min nevø har en lillebror, så jeg tager da lige en hue mere :-) Planerne for weekend'en indebærer lange køreture, så jeg satser på at nå et godt stykke på huen.

Det er lykkedes mig at få sat lidt tekst ind i sidebar'en. Der kommer mere, men lige nu står den på pakning af bil.

God weekend.

08 februar 2006

Gal igen

Ja, den er gal igen. Prøv lige at kigge her. Jeg er - næsten - parat til at kridte skoene og sprinte ud for at købe farver.

07 februar 2006

GAAA

Jeg kæmper med GAAA - det gør jeg virkelig. Jeg kan ikke klare, at firkanterne ikke bliver lige store. Jeg ved godt, at man kan blokke sig ud af det, men det irriterer min matematiske hjerne enormt.

Jeg har strikket 2 firkanter - på nr. 2 stoppede jeg en hel mønsterrapport tidligere end angivet, men den er stadig en del længere end nr. 1.


Det tænkte jeg så over et stykke tid. Fandt den allernemmeste firkant og besluttede mig for, at så strikker jeg da bare 4 strimler med hver 5 af disse felter og gik i gang:


Men kan jeg holde ud at strikke 20 ens felter?? Det vil tiden vise, jeg er langt fra sikker. I mellemtiden:


Jamen, hvad er det? Er det ikke? Jo, det er det - endnu en Harlequin Cap. Begejstringen vil ingen ende ta'!

03 februar 2006

Den blå trøje

fra den 22. januar blev skam vasket hos min veninde. Jeg har ikke nævnt den, fordi:

1. Uvasket uld fra cones ændrer sig ved vask
2. Det vidste jeg godt, men satsede

Så det viste sig, at de ærmer, der var en smule for lange inden vask, blev til 3/4 ærmer efter vask. Nå, nå tænkte jeg så, den må vaskes igen og så skal den få:


Og så lige en detalje fra halsen:


Se det gik langt bedre, men denne gang glemte jeg bare at måle brystvidden, så ærmerne er stadig en smule for korte, men når jeg får mig taget sammen til at vaske den igen, så .....