Der strikkes skam

på livet løs. Cardiganen mangler kun 1½ ærme, men så var det lige, at jeg blev træt af mine hænder ikke brød sig om at strikke med det uelastiske bomuldsgarn, så den blev lagt til side. Og startede jeg så noget nyt op? Nej, det gjorde jeg i hvert fald ikke.

Jeg fandt et “gammelt” strikketøj frem og kastede mig over det. Sad i rigtigt godt selskab, hyggede mig og strikkede løs i fuld tiltro til, at jeg da vidste, hvad jeg gjorde og at det var ganske unødvendigt at kigge på de dele, der allerede er strikket. Tjah, der er ikke meget mere at sige end, at jeg nu er startet forfra.

Faktisk er der blevet noget færdigt. Jeg fik pludselig lyst til at strikke en taske – bare fordi jeg kunne lide faconen. Mit fødselsår kan læses ude i siden og jeg har strikket fra jeg var ca. 15 år og alligevel tænkte jeg, at det da måtte være en fantastisk ide at strikke tasken i bomuld. Det garn er jo så uelastisk, at tasken da måtte kunne holde faconen!?!?! Suk, jeg ved jo godt, at bomuldsgarn ikke holder faconen, men det kom jeg først i tanke om, da jeg var færdig:

Skaden er nu ikke så stor, for farverne er alt for vilde til mig (ved da heller ikke lige, hvad der fór i mig, da jeg købte garnet), men faconen er rigtig fin. Og hvem ved? På en rigtig sommerdag kunne den da godt komme i brug - hvis jeg altså kun skal have et enkelt papirslommetørklæde med i den.