kunne jeg jo se, at Runa ville være færdig i løbet af kort tid. Hvad så? Pludselig var der ikke rigtigt noget på min ellers lange to do liste, der virkede spændende. Jeg indstillede mig på, at så måtte Dydsmønster strikkes færdig. Og med den sommer vi har, er det jo heller ikke noget problem at sidde med en kæmpe uldtrøje i skødet og strikke!
KH og jeg blev enige om, at vi ville “fejre” sommeren med en frokost i Blokhus. Afsted gik det i øsende regn. Vel fremme løb jeg ind i en Solar Plexus og så vidste jeg, hvad der skulle på pindene. Jeg ville egentligt have strikket den i en anden farve, men nu var den lilla jo fremme, så…
Mødet udløste også en lille snak. Ejeren af Solar Plexus syntes, at den var sjov at strikke, men var træt af de mange fejl i opskriften.
Vel hjemme fandt jeg opskriften frem, tog en tur forbi ADs hjemmeside for at kigge efter rettelser. Fandt kun en enkelt lille rettelse og kastede mig ud i det. Cirklen blev strikket uden problemer, men nu er jeg så i gang med bundstykket og kan ikke få noget som helst til at passe. Er det mig, der intet fatter eller har andre oplevet det samme?
Nu har jeg jo heldigvis strikket i mange år, så jeg kan godt regne det ud, men vil jo gerne vide, om det er mig eller opskriften, der er noget i vejen med?
Og så lige en stille opfordring herfra:
Kære Tom Kristensen og Co.
Sidste år var jeg så klar til Le Mans. Havde slæbt computeren op i stuen, så jeg via Eurosport kunne få det hele med. Satte mig og så starten, ville lige lukke øjnene et øjeblik - det ville jo blive et langt døgn. Efter ganske kort tid var der noget, der fik mig til at slå øjnene op - til synet af jeres Audi, der blev smadret!
I år er jeg også klar. Denne gang er det lidt lettere, da jeg kan se Eurosport på min iPad. Ældste har Apple TV (en lille sort boks) og den er klar, så jeg via iPad kan se Le Mans på TV. SÅ HOLD TUNGEN LIGE I MUNDEN (og bilen på banen)! Og held og lykke!
God weekend.