28 januar 2014

Firkantede strikkepinde i metal

ønskede jeg mig bl. a. til min fødselsdag og var så heldig, at jeg fik penge til dem af mine forældre, så var det bare om at investere.

Strikkepindene findes også i træ og dem har jeg da også nogle af, men jeg foretrækker som regel metalpinde. Maskerne skal kunne glide.

Først og fremmest ønskede jeg mig pindene til strømpestrik. Strømper står sjældent først på listen over lyststrik hos mig, men når først jeg kommer i gang, nyder jeg det. Magic loop metoden har også gjort sit til, at jeg får strikket strømper igen.


Matematik er ikke min stærke side. Formler har jeg glemt alt om for mange år siden, så da jeg dog er klar over, at en firkantet p nr. 3 må have en mindre omkreds end en rund p nr. 3, måtte jeg have fat i yngste. Han var så sød at lave en liste til mig med omkredsen på både runde og firkantede pinde, så det er nemt at se, hvilken pind jeg skal vælge. Alternativet ville være strikkeprøver og det gider jeg ikke.

Eneste problem nu er, at jeg har 2 enlige strømper liggende og de skal jo have makkere. Da det nok ikke er nogen god ide at skifte pind, må der lige strikkes 2 strømper mere på de runde pinde, inden jeg får prøvet de firkantede, så jeg strikker strømper - ind imellem ;-)

10 kommentarer:

  1. Jeg har endnu ikke prøvet at strikke på firkantede pinde, men det kan da godt være, jeg skal prøve en dag.
    Jeg tvivler mere på, at jeg får strikket strømper, det er bestemt heller ikke lyststrik hos mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone - når først, at jeg kommer i gang med strømperne, bliver jeg lidt bidt af det (men det går hurtigt over igen!)

      Slet
  2. De er bare så gode.
    Heldige dig ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Yt - jeg glæder mig til at få dem prøvet.

      Slet
  3. De pinde kender jeg ikke. Hvad er fordelen ved at de er firkantede? Lidt matematisk må du vist være siden du gennemskuede den med omkredsen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona - strikkere, der har problemer med spændinger i fingre og arme, skulle få det bedre med disse. Har også set flere rose dem til skyerne. Om det så er, fordi det er nemmere at holde på de lige sider af strikkepindene, ved jeg ikke, men prøves skal det :-)

      Omkredsen opdagede jeg, da jeg lige skulle prøve de firkantede i en pindemåler og kunne se den "frie luft", der er :-)

      Slet
  4. matematik er heller ikke lige der mine største kompetencer ligger.. har også en dreng der lige hjælper mig når det kniber...

    vidste faktisk ikke, at man kunne få firkantet pinde i metal... har savlet lidt over dem i træ, men der kan man vist ikke få pind 3 og pind 3½ og det synes jeg er en temmelig stor ulempe da jeg tit bruger lige netop de pinde...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marion - jeg har heller ikke set dem i metal før. Hvis jeg havde, havde jeg ikke købt nogle af dem i træ. I metal er de ned i ret så tynde - men man skal så bruge lidt tykkere pinde, når man strikker med de firkantede.

      Slet
  5. Jeg har endnu til gode at prøve dem, men de ser gode ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej - jeg håber i hvert fald, at de er rigtigt gode og glæder mig til at prøve dem :-)

      Slet