28 februar 2015

Tilbage til strik–og dog

bliver det samtidigt nødvendigt lige at runde den dersens mandeinfluenza, som ramte min Kære Husbond (KH). Mellemste og jeg kunne ikke lade være med at more os en lille smule. Ingen tvivl om, at KH var syg. Han måtte blive hjemme fra arbejde, hvilket så godt som aldrig er sket. Men der var så heller ingen i huset, der var i tvivl om, at han var syg ;-)

Kraftig hovedpine plagede ham og på et tidspunkt blev han enig med sig selv om at skulle han overleve influenzaen, måtte der en hue til. Se det kunne jeg da gøre noget ved!

Den eneste hue, jeg lige kunne komme i tanke om, var én, jeg strikkede rigtigt mange af, da Yngste var ganske ung teenager. De drenge kunne ikke bevæge sig uden for en dør uden en ribstrikket hue, der var trukket godt ned.

Mine hænder viftede ikke ligefrem af glæde ved tanken om en ribstrikket hue på p 3, så jeg gik på nettet og fandt denne:

IMG_0478

Ligner den drengene gik med, men denne er strikket på p 5, så den er færdig på en aften.

Fakta:

  • Mønster: Drops 85-25
  • Garn: 2 nøgler Brugsens Strømpegarn – fra lager!
  • Pind: 5 mm
  • Andet: Opskriften fulgt til punkt og prikke!
  • Hit or sh*t: Absolut hit. KH er frisk igen og meget glad for sin hue, som er så lang, at den kan bruges, som den er eller kan bøjes op. Hele 2 huer på én gang.

Rigtig god weekend.

8 kommentarer:

  1. Godt han overlevede, den stakkels mand. Altså, hvis nu strikkemaskinen havde stået fremme, så havde det jo taget "ingen tid" ;-)))

    SvarSlet
  2. Pyha, - mirakuløs helbredelse med en hue. Hvor heldigt.
    Rigtig fin hue i øvrigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Eva, jeg er helt overbevist om, at det er min hue, der har gjort forskellen ;-)

      Slet
  3. He, he - så ved vi da det til en anden gang - at en hue kan kurere influenza :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - nemlig! Måske man skulle strikke et par stykker til lageret ;-)

      Slet
  4. Tak for tippet - hi hi mandeinfluenza skal man ikke spøge med.....godt vi nu kender en kur ;-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det godt, du har fundet en kur mod man flu, de stakkels mænd er jo ved at dø af den skrækkelige sygdom, når den rammer 😊

    SvarSlet