17 juli 2015

Hold nu op

som tiden går hurtigt. Den årlige sommerhusferie er kommet og alt for hurtigt gået. Ferien blev som i både 2013:

og 2014 indledt med, at min søster og jeg aflagde Garnudsalg et besøg.

I år fik jeg ikke taget billede af indkøbene. Uforståeligt at jeg kunne glemme det, men mon ikke det hænger sammen med, at vi faktisk begge var ret så konservative i vores farvevalg. Grå og ellers afdæmpede farver.

En af traditionerne i sommerhuset er, at der skal laves Kabbelabbe. Sjov historie om Caffe Latte (mange andre måder at stave det på også, kan jeg se), som har betydet, at det aldrig hedder andet en Kabbelabbe hos os.

Der er så bare det lille problem, at glassene bliver afsindigt varme og vores strikkefingre bryder sig ikke om det. Altså måtte jeg i gang med strikkepindene:

Mønsteret har jeg fundet her. Der blev strikket 8 stk. 2 i hver farve, så var jeg også færdig med det mønster for en tid. Kopvarmerne fungerede helt perfekt, så alle var glade.

Seneste festlighed her er, at min computer afgik ved døden. Herligt! Heldigvis var ældste hjemme. Ny maskine indkøbt, men hold nu helt op, hvor er der meget nyt at lære. Det blev en Mac, så dette indlæg skrives i et helt nyt program også og jeg er da lidt spændt på at se resultatet.

I dag sluttede sommerens skønne samvær med familien her. Som de sidste er ældste og kæreste på vej sydpå til deres hjem. Dvs. lige nu sidder de i Kastrup Lufthavn og venter på et forsinket fly hjem. Her hos os er der så blevet meget stille. Ikke så meget at gøre ved det. Kun at glæde sig til næste gang det lykkes at få alle samlet.

En af planerne for denne weekend er at nå en runde til Blogs. Det har været forsømt de sidste 14 dage, så der er lidt at indhente.

Rigtig god weekend.

15 kommentarer:

  1. Kabbelabbe lyder lissom hyggeligere! Fine farverige kopholdeomstykker. Og så er det jo Charlotte Kåe opskrifter. Hun underviste i farvelære og Krydret strik på højskolen. Spændende projekt.
    Ferier forsvinder bare alt for hurtigt. Stilheden efter godt selskab er næsten larmende.
    Pøj pøj med din nye Mac... Og god rundtur i blogland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne - jeg er også ret vild med ordet Kabbelabbe og det bliver brugt tit i familien. Vi drikker ikke helt så meget af det, men ordet er sjovt :-) Uh det højskoleophold må have været en dejlig omgang!

      Slet
  2. Ferier går da bare alt for hurtigt. Men dejligt, at der er mulighed for at samle familien nogen dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva - ferie går alt, alt for hurtigt, men vi må bare glæde os til næste gang.

      Slet
  3. Sådan er det med ferie, tiden går alt for hurtig. Men det lyder som om I har nydt det. De kop varmer er bare så skømme

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merete - ferien blev nydt i fulde drag og det lykkedes faktisk at få alle samlet i nogle af dagene. Skønt :-)

      Slet
  4. Hi hi - det er et godt ord :-) søde kopholdere så kaffen kan drikkes som den skal- varm! Ja øv med brugte ferier...de forsvinder altid bare selvom man synes sommeren er lang. Tænker det er den gode tid især med de nære der totalt nydes...sikker på du har nydt ferien ;-) rigtig god weekend :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lilli - man skal jo passe på sine strikkefingre ;-) Tiden blev nydt i fulde drag. Så skønt, når alle er samlet. Det sker jo ikke så tit. Rigtig god weekend til dig.

      Slet
  5. Jeg kommer på mandag og bryder stilheden. Og jeg vil da gerne have en kabbelabbe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laila - glæder mig til mandag. Kabbelabben ser vi lige på. Det er ikke mig, der er kabbelabbe-mesteren ;-)

      Slet
  6. Et besøg hos Garnudsalg er da den perfekte start på en ferie.
    Det er nogle flotte kabbelabbeholdere du har strikket.
    Ja en ferie er hurtigt, faktisk alt for hurtigt overstået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej - det er altid hyggeligt (og farligt) med et besøg hos Garnudsalg :-)

      Slet
  7. Dejlige kabbelabbe-glas - smart ide :-) Men om jeg begriber, hvorfor du startede ferien hos Garnudsalg - mangler du garn? he, he ;-) Der kan blive meget stille, når ungerne igen er taget afsted og jeg kan forestille mig, det kan være lidt mere tungt, når de skal langt væk. Men heldigvis går tiden jo hurtigt som du siger - så snart er de der igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - jeg ofrede mig for min søsters skyld ;-) Heldigvis kan vi Facetime med ungerne sydpå - ellers ville det godt nok være op ad bakke at have dem så langt væk!

      Slet
  8. Hej Mette - det er da vist ikke et dårligt bytte at få en Mac ;o) . Det lyder som en hyggelig ferie - og en god anledning til at tanke lageret lidt op .Dejligt med ferie i sommerhuset.

    SvarSlet