mere eller mindre som forrige søndag, dog med den ændring at det denne søndag var montering, der stod på programmet.
Det føltes nærmest som om, at jeg monterede hele dagen og videre sjovt var det altså ikke. Da herren i huset så mig med nål, saks og et vildt udtryk i ansigtet, vidste han godt, hvad klokken havde slået, så han kørte sig en lille tur på egen hånd!
Det lykkedes mig også at få en arbejdsskade. En hæftet ende skulle klippes af med en meget spids saks og selvom mine øjne nåede at opfatte, at det ville gå galt, nåede min hjerne ikke at sende beskeden videre til min højre hånd, før den havde klippet. Av for….. Kun et lille klip, men jeg skal da lige love for, at det kunne bløde.
Ærmerne blev syet på Perlehyacint og jeg fik også samlet de 500+ masker op til forkanten. Strikkede første pind 2 r, 2 vr og da jeg nåede enden, var der 2 masker for lidt. For syv sytten da! Tjekke 500+ masker for blot at finde ud af, at jeg efter ca. 50 masker havde strikket 4 r, 2 vr. Suk! Ca. 500 masker baglæns, men så kørte det også. Og man skal jo se på de lyse sider - maskeantallet var rigtigt!
Jeg strikker stadig på kanten - det tager tid!
Fik da også lige færdiggjort endnu et par strømper. Garnet er stift og ikke videre behageligt at strikke med. Aner ikke, hvor det er fra. Satser på, at de bliver blødere efter vask.
Rigtig god weekend. Her står den på arbejde både lørdag og søndag, men jeg håber, at jeg kan få kanten færdig.
Wow - til av for den med at klippe i sig selv, og pokkers for 500 masker baglæns og ... håber virkelig ikke at strømperne bliver stive og ubehagelig at gå med.
SvarSletOg som bonus, håber jeg at næste søndag bliver med tid til hjemlig nærvær også ;-) nyd weekenden. Kh. Liv
Hej Liv - det gjorde avs! Både klip og returstrik ;-) Ikke meget hjemmetid denne weekend, men den der trods alt bliver, skal udnyttes :-)
SletDet er en klassiker her i huset - den med at ændre et ribmønster midt i det hele ;-) Surt, Mette, men nu kører det bare og jeg er sikker på, vi snart får set den færdige udgave :-) Ellers et par meget pæne lyseblå sokker :-)
SvarSletHej Lene - jamen for Hunde hvor er det bare surt at strikke baglæns. Sokkerne er meget lyseblå, men de skal heldigvis i sko, så..... :-)
SletHold da helt op, 500 masker på pinden........ God arbejdslyst, jeg glæder mig til at se den færdigemonterede "skønhed"
SvarSletHej Inge - tak. Det er mange masker og det er bøvlet, men det går fremad :-)
Slet500 masker, det var ikke så lidt. Det er typisk at det lige er med så mange masker, at man strikker forkert og selvfølgelig i starten.
SvarSletJeg hader også, altså virkelig hader at montere, så jeg gør alt hvad jeg kan for at undgå det ved at strikke top down modeller, spytspleje o.s.v.
Hej - jeg er helt enig. Hader virkelig også at montere, så jeg er klar til alle de nødvendige krumspring, men lige her var det bare ikke muligt. Resten er strikket i ét stykke, men det værste at montere er altså ærmer ;-)
SletHold da op for en produktivitet - og fokus !! Jeg glæder mig til at se perlehyacint, som også er en af mine favoritter. Det med fingerklipningen er en del af showet når musikken spiller og tingene skal være færdige - så er der ikke tid til smålige hensyn, som fx lige at se, hvor det egentlig er man klipper ;o)
SvarSletHej Mona - nej, jeg var bare SÅ fokuseret på, at jeg skulle være færdig og det kunne kun gå for langsomt :-)
SletHej Mette, sikke en opgave, på 500 masker. - jeg kan kun sige: Respekt herfra!
SvarSletHej - 500 masker er noget af en opgave og der kommer til at gå noget tid, før jeg gør DET igen :-)
SletPyhh sikke et arbejde...og så endda en arbejdsskade :-(
SvarSletOg hvorfor er det i begyndelsen det altid går galt og ikke for 6 m siden...:-(
Glæder mig til at se den færdig.. ser så flot ud :-)
Hej Lilli - forstår heller ikke, hvorfor man ikke kan lave sådan en fejl mod slutningen og ikke i starten. Det sker bare aldrig!
SletHold fast Mette, er spændt at se dig med forbinding i den fordige trøje lige om kort tid... Ændrer sokkerne sig ikke i vask tror du?
SvarSletHej Ellen - det kommer. Håber meget, at sokkerne ændrer sig.
SletFy da at klippe sig i hånden. Godt det 'kun' var en broderisaks (jeg gjorde det sidste år med en rosensaks - et stort klip ind i det bløde mellem tommel og pege).
SvarSletMontage er heller ikke mig - men det er jo nødvendigt - så det er noget, der kræver 'tagesigsammenvilje' til. Men 500 masker i kant! uf.
Hej - av, av, av! Min skade var heldigvis så lille, at der stadig kunne strikkes med plaster. Din skade lyder noget mere alvorlig. Hver gang jeg monterer, prøver jeg at bilde mig selv ind, at det er noget af det sjoveste - det virker bare ikke :-)
Slet