14 januar 2006

Hvad skete der?

I årevis har jeg forsøgt at overtale min nu knap 17-årige datter til at strikke. Hun lærte det faktisk som 5-årig af sin Bedste, men indtil jul 2005 var hun overhovedet ikke interesseret - tværtimod.

Så stod hun pludselig mellem jul og nytår og bad mig om at blive sat i gang med at strikke? Inden jeg fik set mig om, havde hun strikket et sjal og nu er hun i gang med sit livs første trøje/jakke.

Jeg var jo nødt til at komme med hurtige forslag om, hvad hun skulle strikke, så jeg fandt Sally Melville's bog
"The Knit Stich" frem og hun faldt for "The Einstein Coat".



OG hendes pinde gløder. Jeg håber bare, at hun ikke ender med at være ved at brække sig over al den retstrik.

4 kommentarer:

  1. Hejsa Mette ! Herligt at man nu kan "møde" dig :-) Tillykke med datterens tiltag - jeg er lidt misundelig... Glæder mig til se at se mere fra mor og datter ! Kh Susanne i Silkeborg

    SvarSlet
  2. Hej Susanne!

    Jeg kan stoppe helt op, når jeg kommer forbi den åbne dør til hendes værelse og ser, at hun sidder og strikker. Det er så hyggeligt.

    Kh Mette

    SvarSlet
  3. Hej Mette,

    Velkommen til blogverden :-)

    Min niece på 17 har også fået en pludselig interesse for at strikke, så nu må vi håbe at jeg kan lære det fra mig!

    Det er en lækker model din datter er igang med - har selv overvejet at strikke den.

    Knus Britta

    SvarSlet
  4. Hej Britta!

    Tak for det.

    Hvis din niece er interesseret, lærer hun det garanteret hurtigt.

    Din niece og min datter er jo næsten jævnaldrende - måske har det noget med deres alder at gøre :-)

    Knus
    Mette

    SvarSlet