13 november 2012

Jeg har ramt

en form for sort hul - igen. Jeg vil meget, meget gerne strikke, men kan simpelthen ikke finde noget, som jeg har lyst til at strikke.

Jeg HAR været alle UFO’erne igennem. Der er ikke noget dér, som giver mig lyst til at gå i gang, så jeg må vel bare lede videre.

I mellemtiden har jeg begået disse:

IMG_0763

Jep – vi er tilbage ved hæklede grydelapper. Disse er meget hurtigt lavet og opskriften findes her. Det der næsten tog længst tid, var at finde ud af, hvor mange masker jeg skulle bruge. Efter lidt fiflen frem og tilbage endte jeg med at starte ud med 55 m. De blev lige rigeligt store til min hånd, så

IMG_0762

Disse er med 51 m og passer fint. Garnet er fra Aldi og lige en anelse tykkere end 8/4 bomuldsgarn. Hæklenål nr. 3. Grydelapperne virker vamsede og tykke og er som skrevet hurtigt hæklet. En søndagstur i bil (med blød hat) rundt i Vesthimmerland og den første grydelap var færdig.

Jeg savner nu stadig mit strikketøj og det er lige før, at jeg overvejer at starte et par strømper op! Lige før….

17 kommentarer:

  1. Tænk, at en strikker kan opleve det - for mig lyder det som den rene gyser og jeg håber inderligt, du snart kommer op af det sorte hul ;-)

    Grydelapper er nu en meget god mellemposition ;-) De er faktisk ret fine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - det ER en ren gyser. Ret frustrerende ;-)

      Slet
  2. Når du starter op med strømper, så kommer der altså altid en masse nye ideer som nærmest står på spring for at komme på pindene, så får du en to-do liste.
    Håber da du finder ud af dybe sorte hul. Måske lidt nisser kunne friste dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lis - det kan altså nemt ende med de strømper. Alternativet er småsoven i stolen hele aftenen og hvem gider det?

      Slet
  3. Bare en idé:
    https://www.facebook.com/groups/316297731810865/
    eller
    https://www.facebook.com/VarmEnHjemlos

    Det er på ingen måde for at genere dig eller provokere.
    Jeg synes selv at det er en rigtig god idé. Og har sendt
    alt det garn afsted som jeg ikke selv vil få brugt, da
    jeg ikke får strikket så meget for tiden...
    Jeg håber ikke at du tager mig ilde op,
    jeg mener det venligt. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej - nej, det gør jeg da bestemt ikke. Måske jeg kunne svinge mig op til at strikke et par firkanter!

      Slet
  4. hmmm det sorte hul kender det godt... dog ikke for tiden der står projekterne i kø for at blive lavet :-).....
    du må ud på det store net og søge efter gode ideer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marion - ikke så ringe at have projekter i kø ;-) Det kender jeg også og regner da med at nå dertil igen :-)

      Slet
  5. Jeg kender godt det sorte hul, men ved også at det hurtigt bliver lyst igen og ideerne kommer væltende - lige pludselig ;O)
    Start du bare et par sokker, så kommer du helt sikkert snart på noget mere spændende ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten - ligesom børnene altid fik besked på: Hvis du keder dig nok, skal du nok finde på noget spændende ;-) Slet ikke nogen dårlig ide. Jeg må ha' slået op til de sokker!

      Slet
  6. Det er måske den mørke og triste november måned men vi ved jo at lyset vender tilbage og sikkert også lysten til at strikke men grydelapper er da heller ikke så dårligt. Den model har jeg også lavet nogle stykker af,men jeg hækler i dobbelt garn så bliver de dejlig tykke så man ikke brænder fingrene. Op med humøret, der er lys forude.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annelise - ja, det kan nemt hænge sammen med årstiden. Jeg forsøgte at hækle i dobbelt garn, men garnet fra Aldi er tykkere end Brugsens, så nu prøver jeg, om de er tykke nok. Jeg skal også helst have dem så tykke, at der ikke er risiko for at brænde fingrene!

      Slet
  7. Kender det godt. Som regel skal jeg bare besøge en garn butik og så er jeg kureret igen. Prøv det og skriv igen hvis det ikke hjælper. Så er der for alvor grund til bekymring. Men på den anden side så kan du jo også vente til du har en ordenlig stak karklude og grydelapper, for dem gider man jo ikke lave, hvis man har noget andet.

    Kh

    Ulla.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla - hæ, hæ ja der er jo ingenting, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Om ikke andet ender jeg med ikke at gå tør for grydelapper foreløbig ;-) Satser på en garntur i næste uge. Forhåbentligt hjælper det!

      Slet
  8. Uha, uha, Mette - den er da helt gal!!! Ikke at der er noget i vejen med grydelapper (kan ihvertfald ikke anbefale nogle at undlade at bruge dem når man skal tage fat i varme fade) - og man skal slet ikke undervurdere værdien af at have gang i små, nemme og hurtige projekter!

    Men....lige netop på denne årstid får jeg det modsatte problem af dit. Jeg bliver nemlig i den grad fristet og har lyst til at strikke hele tiden! Selvfølgelig er der ufo´er som jeg ikke gider tage fat i, men så slår jeg da bare op til nyt. Og eftersom jeg synes det vrimler med skønne, skønne modeller til efterår og vinter, har jeg et problem med at vælge fra - for jeg må jo erkende at jeg ikke når at strikke det hele!!!

    Men har prøvet en ganske kort periode (i sommer) at have det som dig - kiggede på ufo´er og nye modeller og ingen af dem vakte min strikkelyst. Heldigvis gik det hurtigt over og der var igen gang i pindene.

    Håber også din periode bliver kort! Og tror bestemt også en tur i garn butik kan kurere dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lea - jep, den er helt gal (selvom jeg da er glad for grydelapperne!). Jeg har også været her før, så jeg ved jo godt, at der pludselig vil være masser af ting i strikkekøen. Indtil da keder jeg mig lidt og bruger alt for meget tid på iPad'en. Jeg bliver til gengæld rigtig god til at spille Ruzzle ;-)

      Slet
  9. Spændende.ses, k.

    SvarSlet