Studine

Så fik mellembarnet sin studentereksamen i hus. Hun sluttede af (uden tørklæde) med et flot 12-tal i dansk og et gennemsnit på 10, så som gammel nordjyde må jeg sige, at det da vist er "godt nok". Det har dog udløst nogle kommentarer om arv og miljø! Jeg er nu ikke i tvivl. Hun har (selvfølgelig) arvet sin mors intelligens. Til gengæld har hun arvet sin fars evne til at feste!


Hele denne uge er gået med festivitas og forberedelse af samme, men nu er det forbi og hendes mor sidder her og undrer sig over, hvor de 3 år er blevet af!

Lidt strik har jeg nu også nået. Serafia mangler lige at få hæftet nogle ender, så skal jeg have taget et billede af den "alternative" ryg.

Men uha som jeg lider af Startitis. Jeg er startet på February Lady Sweater. Planen var, at ærmerne skulle være ene ret, men som Marianne tænkte jeg mig ikke videre meget om, så jeg har allerede fået pladseret mønster på ærmerne også - og er kommet et godt stykke på forstykker/ryg. Øv!

Desuden er jeg begyndt på en bomuldssag i noget tudsegammelt bomuld fra Aldi. Ca. en gang om året starter jeg ud i noget bomuld, men det er meget hårdt for mine hænder, så om jeg bliver færdig??? Det er endnu ikke lykkedes, men én gang skal jo være den første.

Serafia

er færdigstrikket og den er et klart hit. Lækkert garn, fin opskrift meget smart skrevet. Hvis jeg på forhånd havde læst, at jeg skulle strikke x antal rib med mange masker, havde det nok taget mig lidt tid. Men i opskriften står der, at man max. skal strikke rib af 1 nøgle garn. 1 nøgle! - ha, det er da ingenting, tænkte jeg og vupti var det strikket op :-) Som det kan ses, er enderne ikke hæftede og det er der en god grund til!!


Det eneste lille minus, der for mig er ved Serafia, er, at den går ned i et V på ryggen. Af en eller anden grund VIL mine T-shirts samle sig i nogle lidet flatterende folder lige netop i V'et. Derfor har jeg siddet med kuglepen, blog og flittige tanker til Hanne Falkenberg og forsøgt mig frem med forkortede rækker. Jeg skal lige have besluttet mig for, om det ser ok ud og så følger billede af den ændrede Serafia.

Lige meget hvad, så skal jeg have lavet i hvert fald én mere.

Onsdag springer vores studine ud, så tørklædet er blev vasket og spændt ud. Med lidt held får jeg også et billede af studinen med tørklædet på.

At hækle

er ikke noget, jeg gør så tit, men ind i mellem kommer ånden over mig. I fredags havde jeg hele dagen for mig selv i sommerhuset (åh fryd), så bevæbnet med kaffe, mp3 afspiller, opskrift, hæklenål af den gammeldags slags og bomuldsgarn fandt jeg ind i skyggen og gik i gang.

I løbet af et par uger skulle vores mellemste gerne springe ud som student og det er ikke nemt at finde det heeelt rigtige tøj i rødt, men nu kan hun så vælge, om hun vil pyntes op med dette:


Det mangler lige at blive vasket og spændt ud, men det er blevet rigtigt fint og sjovt var det at hækle.

Man skulle måske overveje ikke at høre alt for spændende lydbøger samtidig med, at hækleriet foregår. Da tørklædet (og lydbogen) var færdigt opdagede jeg, at jeg havde lavet en fejl. Den er ikke så nem at se på billedet, men det er påhæftningen af den røde blomst.

Men som min farmor altid sagde, så er det jo de små fejl, der gør ting til unika. Okay - i dette tilfælde kæmpede jeg længe med mig selv, før jeg gav min farmor ret. Jeg kan næsten ikke klare at vide, at fejlen er der, men jeg komme over det - tror jeg nok :-)

På trods af

at jeg ikke får strikket så meget i hverdagen, når der er så lyst om aftenen og vejret er så skønt, så sker der dog lidt. Denne er færdig:


I sommerhuset får jeg til gengæld strikket en masse og da jeg fik en god veninde på besøg derude i lørdags, benyttede jeg mig af, at jeg var afledt af den gode snak og fik syet sammen og hæftet ender. Næsten uden at tænke over det. Hun må inviteres for fremtiden, når der skal monteres!

Serafia er kommet på pindene. Jeg startede på den i sommerhuset, men da jeg skulle pakke, kunne jeg ikke finde hverken en Addi eller en KnitPicks pind i den rigtige størrelse, så jeg drog afsted med en af de gode gamle grå fra Brugsen. Jeg har strikket 1000-vis af masker på de pinde, men nu er det slut. Jeg var ved at brække både arme og ben og kan godt forstå, at man nemt kan få myoser - når man strikker på de pinde.

Heldigvis opdagede jeg det fredag aften og fik jeg min veninde sendt indenom herhjemme (jeg var i mellemtiden kommet i tanke om, hvor der var en pind og havde fået sat mellembarnet på sagen), så hun havde KnitPicks med til mig.

Hold da op - sikke en forskel. Jeg var godt klar over, at der var stor forskel, men det bliver nu alligevel sat lidt på spidsen, når man springer direkte fra den grå til KnitPicks.

Nu vil jeg gå i gang med at pakke igen, for i morgen går turen igen i sommerhuset. 4 solrige dage (ser det ud til) med strik, lydbøger og besøg af nogle af dem, jeg holder allermest af - bedre kan det næsten ikke blive.

Super Karla - jeg er på den

Mens jeg strikkede første forstykke på Super Karla, var jeg godt klar over, det ville blive næsten ensfarvet. En del af min hjerne insisterede på, at garnet skulle have lov at bestemme - altså skulle det ene forstykke ende med at blive næsten ensfarvet og det andet mere lig ryggen, så måtte det blive sådan.

Nu sidder jeg så her og kæmper med mig selv. Jeg har det bedst med, at der er en vis form for system i tingene (når jeg strikker altså!). Når jeg strikker strømper (og det er ved at være lang tid siden) af det selvmønstrende garn, strikker jeg dem altid ens. Jeg fortsætter ikke bare, men finder den rigtige mønstersektion, inden jeg starter på strømpe nr. 2.

Hm, jeg må nok overgive mig og forsøge at få forstykke nr. 2 næsten ensfarvet også - men det får mig altså til at føle mig lidt hysterisk!

Mors Dag

Jeg går ikke SÅ meget op i diverse mærkedage, men jeg er da altid glad for at blive husket :-) Vi blev gift på ældstebarnets 2-års fødselsdag og trods det, bliver jeg overrasket hvert år, når mine forældre ringer for at ønske tillykke med bryllupsdagen.

Min KH giver glad og gerne blomster uden at bekymre sig ret meget om prisen, men i år nåede jeg lige at få ham gjort opmærksom på, at jeg rigtig godt kunne tænke mig noget herfra:


Det skal så siges, at han måske ikke havde helt let ved at se, at der er brug for mere garn her i huset. Det kan selvfølgelig hænge sammen med, at der er en pænt stor risiko for at få et garnnøgle i hovedet, når man åbner visse skabe i baggangen. Til mit forsvar skal dog siges, at jeg har pakket alle cones i en (kæmpe)kuffert i kælderen, så det er kun dejligt bløde garnnøgler, der falder ud af skabene.

Men han er en "tolle" fyr, så denne er ankommet på matriklen:


Af en eller anden grund blev jeg noget så forelsket i den lyserøde. Efter bestillingen var sendt afsted, blev jeg alligevel noget bekymret, for lyserød er IKKE min farve. Men denne er ganske svagt lyserød iblandet noget lilla og jeg er vild med den.

Nu skal jeg så "bare" have gjort et eller andet færdigt, før jeg går i gang med Serafia. Godt det snart er weekend.

Sådan kan det gå

Jeg brugte gaven fra mine forældre til at købe Hanne Falkenbergs nye Harmony. Af en eller anden grund viste min rygrad sig så fra sin stiveste side og jeg fik strikket vesten færdig, monteret og vasket. Den er for stor - og det havde jeg på forhånd en mistanke om, men det fik mig nu ikke til at prøve den, inden jeg strikkede halskant på. Jeg kan se 3 muligheder:

1. Trævle op.
2. Finde én, der kan passe den.
3. Tage 5-10 kg på.

Lige umiddelbart er den 3. mulighed da den sjoveste. En hel lang sommer (for det får vi i år!) med kyllinger, softice (store) og pølser fra kiosken på havnen - mmmm. Men da jeg i forvejen tilhører rundbuefamilien, vil jeg nok fortryde det.

Trævle op - aldrig i livet. Det gider jeg ikke og så er der jo kun mulighed nr. 2 tilbage.

Rygraden blev ikke vingummibamseagtig med det samme, så jeg fik skam også strikket første forstykke på Super Karla færdig, men så var det også slut.

Harmony er på pindene. Jeg havde et farligt hyr med at ramme strikkefastheden og endte på en p 2½. Tynde, tynde pinde så det går langsomt, men hyggeligt er det.

Ingen billeder denne gang. Jeg har taget fri i dag og nu vil jeg få pakket, så vi kan komme i sommerhuset i en farlig fart.

God pinse.