11 juli 2010

Zoneterapeut

har jeg efterhånden gået til i rigtigt mange år og når man sådan mødes en gang om måneden, lærer man jo også hinanden lidt at kende.

For et par år siden havde “min” zoneterapeut lokket sin mormor til at forsøge at strikke sig et sjal, men mormor måtte give op, da der kom ønsker om hulmønstre på bordet.

Det endte med, at jeg strikkede sjalet for hende og hun var SÅ glad for det sjal og SÅ klar til at betale mig i dyre domme for at have strikket det. Bare det, at hun var så lykkelig for sjalet, var betaling nok for mig, så hun fik kun lov til at betale et symbolsk beløb.

Sidste år spurgte hun mig så forsigtigt, om jeg måske kunne strikke et par meget tynde hvide handsker til hende? Der måtte jeg melde pas. Jeg forsøgte altså at finde et mønster, men fandt ikke noget og desuden fik bare tanken om alle de fingre, der skulle strikkes, mig til at blegne.

Det blev så aldrig til noget, men sidste weekend slog det mig, at disse måske kunne være en ide:

IMG_0525

Fakta:
Mønster: Estonian Lace Wrist Warmers 
Garn: 25 gram kridhvidt Hjerte Sock 4
Pind: 3
Hit or sh*t?: Det vil tiden vise. Jeg er ikke sikker på, om de overholder “normerne”, da de skal bruges til noget mødeaktivitet!

Det tager ikke lang tid at strikke sådan et par størrelser. Jeg brugte Magic Loop metoden og tror faktisk, at jeg er klar til at leve lidt vildt og strikke et par strømper på den måde ;-)

4 kommentarer:

  1. Nøjj hvor er de flotte!

    SvarSlet
  2. De er bare flotte...og det er ikke lige så let at strikke strømper på den måde.

    SvarSlet
  3. De er rigtig fine !! Det moenster maa jeg kigge naermere paa. Med hensyn til betaling af strik, saa synes jeg at modtagerens glaede, plus evt. garnprisen er nok :-) Naar jeg foeler at vedkommende kun skal benytte sig af mine strikkeevner, holder jeg fingrene fra det. Jeg orker simpelthen ikke at strikke til folk der ikke vaerdsaetter mit arbejde :-)

    SvarSlet
  4. Hej Jane - tak :-)

    Hej Helvig - tak. Jeg tror, at jeg skal have prøvet et par strømper med Magic Loop og så må jeg se, om jeg synes om det! Men det bliver kun én strømpe ad gangen!

    Hej Angelika - det er et rigtigt fint og hurtigt lille mønster. Jeg er helt enig med dig mht. betaling af strik. Jeg har heldigvis efterhånden lært at sige nej, men der er nogle få, som jeg strikker til med glæde, fordi jeg ved, at de værsætter det - rester tilbyder jeg strikkeundervisning ;-)

    SvarSlet