27 november 2011

Jamen

ponchoen var færdig sidste weekend og den har ikke været af mig siden – næsten!

IMG_0033

Ikke nemt at se den på dette billede, men i øjeblikket er der så godt som aldrig dagslys hos os. Den ser skæv ud, men det er den ikke. Må være vinkelen billedet er taget i.

Og nøjagtig som med fødsler skete der det, at jeg straks efter at have fået ponchoen på første gang, glemte alt om alle strabadserne med vrangmaskerne og sprang på garnskabet for at se, om jeg da ikke havde noget garn, der kunne bruges.

Så nu er jeg da i gang med ærmet på endnu en poncho. Jeg har overvejet, om jeg skulle strikke retriller i stedet for glat, men jeg kan godt lide letheden i det glatstrikkede, så jeg må lide for det endnu engang – og det gør jeg så ;-)

Jeg er langt, langt bagud med at læse blogs, men håber på, at jeg får lidt tid, så jeg kan snige mig til at få læst op – man skulle jo nødig gå glip af noget!

Rigtig god søndag.

10 kommentarer:

  1. Skøn poncho du har strikket. Der er mange der har rost den til skyerne. Måske man skulle... Den todo lister vokser og vokser.

    SvarSlet
  2. Selvom man ikke rigtigt kan se den, er jeg sikker på den er dejlig ;-) Og næste model skal da selvfølgelig også være glatstrik - det giver nemlig den helt specielle lethed som jeg kan forestille mig din marineblå??? poncho har :-)

    SvarSlet
  3. Hej - min todo liste er også frygtelig lang i øjeblikket, men den poncho er så lækker at have på, at der må en mere til ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Lene - ja, den er marineblå :-) Og så let, så let men samtidig dejligt lun. Overvejer lige, om jeg mon ikke skal have rullekrave på den næste.

    SvarSlet
  5. Nu må jeg altså have strikket mig en poncho - jeg bliver da helt jaloux, når jeg ser din ;o)
    Kh Karen

    SvarSlet
  6. altså vi må da se den på, den ser rigtig lækker ud..... det jeg kan se, er sikker på at den er rigtig fin på, men mon ikke du kan lege model.....

    SvarSlet
  7. Håber det er ok med en kommentar fra en ny strikke blogger.

    Hvor ser den poncho bare lækker ud. Her i weekenden har jeg faktisk været ved at finde et mønster til en poncho, så pudsigt, at du lige bliver færdig med din nu :-)

    Jeg vil altså bare gerne have strikket sådan en til mig selv, så må hellere se at blive færdig med julegaverne, så jeg kan få tid til at strikke til mig selv ;-)

    SvarSlet
  8. Hej Karen - kast dig bare ud i det. Den er alt besværet værd ;-)

    Hej Marion - tjah, tjoh ;-) Den er virkelig lækker og har nærmest ikke været af mig, siden den røg af pindene!

    Hej Helle - det er det da i hvert fald. Velkommen til. Klø på med julegaverne. Det er herligt at strikke til andre, der skønner på det, men det er også skjønt at strikke til sig selv - især når man bliver glad for resultatet ;-)

    SvarSlet
  9. det er lige før jeg hopper på den også.

    SvarSlet
  10. Hej Mette - hop du bare. Kan næsten garantere, at du ikke vil fortryde det :-)

    SvarSlet