For en hel del år siden strikkede jeg et par fingerløse handsker til min lille nevø. Jeg troede, at de for længst var forsvundet/slidt op/smidt væk. Men han har gemt dem og brugt dem år efter år og nu var de altså blevet alt for små.
Men han elsker dem og ville så gerne have et par nye, som han kunne få med på skiferie. Han har også en tyrkertro på, at når det drejer sig om strik, så kan Tante Mette klare hvad som helst, så jeg måtte da selvfølgelig i gang. Jeg nåede det lige.
Jeg gad ikke strikke korte fingre på (alt for bøvlet og alt for mange ender at hæfte!), så i stedet måtte jeg improvisere. Tungen blev placeret midt i munden, mens jeg byttede 1 maske på tværs mellem hver finger, så der blev adskillelse mellem fingrene. Hm, ikke så nemt at forklare. Men "den unge mand" var lykkelig :-)
