at “noget” står for døren, er så småt begyndt at vise sig:
Julesnapsen/-likøren står og hygger sig. Den passer sig selv og er klar til tiden. Kopvarmerne er en nødvendighed, for vi kan jo ikke bruge disse på denne tid af året, vel?
Ellers er det så som så med udsmykningen. Den ender vel nærmest som minimalistisk. Da mine børn var små og min svigerinde endnu ikke havde fået børn, var det en hel sport for hende at komme forbi næsten dagligt og så monterede ungerne og hun mere og mere julepynt. Der var år, hvor selv Gertrud Sand ville have været misundelig - næsten. Det tog flere dage at få det hele ned igen og måneder efter kunne vi finde overset julepynt. Sådan er det ikke mere!
På strikkefronten kæmper jeg stadig med vesten. Det går langsomt, men det går da fremad. Julegavestrik banker på, så jeg må spidse pindene.
God onsdag - her nyder vi blå himmel og sol.
