Viser opslag med etiketten ZikZak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ZikZak. Vis alle opslag

08 juni 2011

Min mor (og min far)

kom forbi i lørdags. Normalt er min far altså ikke i parentes, men i denne historie er han – lidt.

Min mor strikker selv og skulle da lige se, hvad jeg har på pindene. Da jeg blev bidt af at strikke i min pure ungdom, tilbød mine forældre at betale garnet, men de ville ikke betale for nyt garn, før den trøje, jeg var i gang med, var helt færdig – dvs. syet sammen og ender hæftet!

Det sidder jo lidt i mig endnu, så da min mor kastede et blik på ZikZak og spurgte, om det ikke var en ide lige at få den færdig, så måtte jeg jo i gang ;-) Jeg manglede så også kun en enkelt sammenstrikning, et par korte sammensyninger under ærmerne, kanter og hæftning af ender. Det var da egentligt en hel – ikke så underligt, at den har fået lov at ligge!

Nej, grunden til, at jeg ikke havde fået lavet det sidste, var nok nærmere, at kanterne skulle sømmes til på vrangsiden og jeg må indrømme, at det havde jeg ikke den store lyst til at kaste mig ud i.

Men søndag eftermiddag, da jeg sad og solede mig på terrassen, blev min dårlige samvittighed alligevel så stor, at jeg fandt ZikZak frem. Jeg blev så enig med mig selv om, at en kant på tre retriller ville være fint for mig.

IMG_0655

Og tænk sig færdig blev den. Her er den i al sin uvaskede skønhed (!)

IMG_0654

Den er alletiders og min samvittighed er næsten ren som nyfaldet sne! Fakta boks hopper jeg lige over her, for det er jo et strikkekit fra Hanne Falkenberg. Og dog – jeg har taget færre masker op i halsen, da jeg syntes, at den så noget vid ud.

Og så kan jeg ikke komme ind og kommentere på andres blogge. Aner ikke, hvad der sket. Jeg kan kommentere på min egen, men på andres bliver jeg hele tiden dirigeret til blogger.com og selvom jeg logger ind der, hjælper det ikke noget!