En stor tak

til det danske herrelandshold i håndbold. Den flotte og spændende kamp i søndags gjorde, at jeg simpelthen speedstrikkede (især i anden halvleg) for at holde nerverne i ro. Resultatet blev:



Og med den anden side ud:


Selvom farverne er lidt alternative, er den da blevet vældig kæk og ejerinden vil da i hvert fald kunne ses i sneen!

Jeg gider simpelthen ikke at strikke en hue mere lige nu, så nu går jeg i gang med at færdiggøre nogle hængepartier. Det første bliver et Kauni sjal, som jeg næsten er færdig med. Derefter skal der lige hæftes ender på et Skakmat tørklæde. Mon så ikke, at jeg kan tillade mig at starte et nyt strikketøj op, inden jeg går lidt videre i bunken af ufærdige/umonterede?

Huer

Da min datter sidste år ringede hjem fra efterskole i den samme uge, som hun skulle rejse på skiferie og bare sådan manglede en hue, bladrede jeg mine strikkebøger igennem - og der er mange! Jeg faldt over denne model fra Sally Melville's "The Purl Stitch".

Jeg strikkede den i pink og hæklede en blomst dertil. Strikketid 1-2 aftener - se det er en hue, der vil noget. Min nevøs mor manglede også en hue inden deres skiferie, så onsdag/torsdag fik jeg strikket denne til hende med påmonteret hæklet blomst. Jeg nåede desværre ikke at få taget et billede, inden de rejste fredag.

Nu er jeg så i gang med endnu en Harlequin Cap. Denne gang til min datter - igen i pink og bare vent til farve nr. 2 kommer på:


Hanne jeg garanterer for, at den er varm. Fire lag omkring ørerne!

Bettina og Nettie rigtig god fornøjelse med de "ekstra" huer, I har bestillinger på. Da jeg strikkede den første, talte jeg antal p, så nu har jeg små delmål at gå efter - lige 10 p til, til, til.....

Små ting

strikkes der i øjeblikket. Min lille nevø skal på skiferie og han manglede en ny hue, så det måtte der gøres noget ved. Valget faldt på Harlequin Cap, garnet blev indkøbt og pindene fundet frem.

Og hvordan er det så lige, man hæfter den sidste ende på indersiden af denne pølse?


Jeg fik enden hæftet og resulatet blev:


Den færdige hue resulterede så i, at min svoger da også godt kan bruge én og det samme kan min datter, så på den igen, igen! Ikke vildt ophidsende at strikke, men nu står der jo herrehåndbold på programmet i et stykke tid, så det er måske meget godt med noget nemt på pindene.

Kauni

Da Kauni garnet for alvor ramte landet, måtte jeg jo også prøve det. Jeg red ikke med på første bølge, men jeg kom med og resultatet blev:



Og her lige en detalje af hulmønsteret:



Farverne er mere afdæmpede i virkeligheden, end de ser ud på billederne. Sjalet er blevet rigtigt fint - og jeg bruger det skam også.

Min datters Einstein jakke måtte trævles op. Hun opdagede pludselig, at der er noget, der hedder strikkefasthed. Efter en 10-15 cm kunne man tydeligt se, at hun var blevet langt bedre til at strikke og forskellen i det strikkede kunne hun ikke leve med, så vi trævlede op.

Men hun er skam igang igen. Denne gang blev vi enige om at strikke med 2 tråde garn og på langt tykkere pinde, så hun hurtigere kan se et resultat - og det går derudaf.

Næsten færdig

Så er trøjen færdigstrikket. Lige inden aflukningen af sidste stykke, så den sådan ud:




Trøjen er noget mørkere end farven på billedet, så jeg fik ikke syet ret meget sammen i går. Der var for mørkt. Men i dag skinner solen, så nu ser den sådan ud:




Den mangler at blive vasket og spændt lidt ud. Jeg har bestemt mig for, at jeg har håndvasket de trøjer, jeg skal håndvaske i min tid, så alt kommer i vaskemaskine her.

Min vaskemaskine har dog bestemt sig for kun at ville vaske finvask på 30 og 40 gr., hvilket giver mig en glimrende undskyldning for at tage trøjen under armen og lade familien hygge sig herhjemme, mens jeg selv smutter ned til en veninde og drikker kaffe, mens trøjen får en tur på uldprogram i hendes vaskemaskine.

Fremgang

er der skam at spore. Jeg har sneget My Rock strikkemaskinen ind i stuen, men da stuen er lille, er det noget bøvlet at have den stående der, så jeg strikker alt, hvad jeg kan.

Der er ca. 10 cm hulmønster forneden på forstykke, ryg og ærmer og det strikker jeg i hånden. Sætter over på maskinen og når først maskinen går i gang, går det utroligt hurtigt. Jeg mangler kun ryggen, så er jeg klar til sammensyningsfest.

Billede følger, når sidste del er færdigstrikket.

Jeg har planlagt, at trøjen skal syes sammen under Barnedåben i morgen, men....

Arrgg

Jeg fryser og synes, at jeg mangler (endnu) en varm trøje. Så er der jo to muligheder:

1. Sy en af de færdigstrikkede trøjer sammen
2. Starte på en ny - for at nedbringe garnlageret!

Jeg valgte altså nr. 2 og fandt alle remedierne frem:


Lavede strikkeprøver både i hånden og på My Rock, tegnede, regnede og begyndte på de håndstrikkede hulmønstre. I et lyst øjeblik gik jeg så igang med første ærme på strikkemaskinen, så jeg kunne se, hvordan garnforbruget ville blive.

Efter timers "arbejde" kunne jeg så bare konstatere, at jeg ikke har garn nok.

Hm - på den igen.

Den dovne

løsning på GAAA må man nok kalde min.

Det er 1-1½ år siden, jeg fik bogen og dengang udvalgte jeg mig 10 forskellige firkanter, som jeg ville lave. Jeg kom dog aldrig igang og fik heller ikke købt garnet.

Nu er vi så gået i gang med samstrik på Webstrik og jeg meldte mig til i vildskab. Garnet bestilte og fik jeg hurtigt herfra og så satte jeg mig igen og begyndte at bladre i mønstrene.

I et pludseligt klarsyn indrømmede jeg overfor migselv, at jeg måske nok ville få strikket firkanterne, men monteringen ville komme til at tage en evighed, hvis jeg da nogensinde ville blive færdig.

Så jeg tog en rask beslutning. Skar antallet af firkanter ned til 5 (og det er langt fra de sværeste) og valgte at strikke firkanterne i strimler, som så vil blive hæklet sammen til sidst.

Her ses resultatet af weekend'ens anstrengelser - 1½ firkant:

Ikke et videre godt billede men jeg kunne simpelthen ikke få det bedre!

Hvad skete der?

I årevis har jeg forsøgt at overtale min nu knap 17-årige datter til at strikke. Hun lærte det faktisk som 5-årig af sin Bedste, men indtil jul 2005 var hun overhovedet ikke interesseret - tværtimod.

Så stod hun pludselig mellem jul og nytår og bad mig om at blive sat i gang med at strikke? Inden jeg fik set mig om, havde hun strikket et sjal og nu er hun i gang med sit livs første trøje/jakke.

Jeg var jo nødt til at komme med hurtige forslag om, hvad hun skulle strikke, så jeg fandt Sally Melville's bog "The Knit Stich" frem og hun faldt for "The Einstein Coat".



OG hendes pinde gløder. Jeg håber bare, at hun ikke ender med at være ved at brække sig over al den retstrik.

En begyndelse.....

Nu hvor vi er godt begyndt på 2006, kom jeg til at sidde og filosofere lidt over, hvad jeg fik produceret af strik i 2005 - og det kan jeg ikke huske! Noget kan jeg selvfølgelig huske (bl.a. 12 par sokker i Webstrik), men med garanti ikke det hele og det ærgrer mig lidt.

Hvad gør man så? Jeg har allerede prøvet med en "strikkelogbog" på computeren. Det burde da være nemt at holde den ajour, men nej..... Nu forsøger jeg så med en blog og håber, at jeg vil føle mig lidt mere forpligtet på denne måde!


Første FO i 2006 blev en ganske enkel trøje i Kauni. Jeg forsøgte med vilje ikke at få ærmerne ens - ska' der vær' gilde, så la' der vær' gilde!