31 oktober 2006

Der strikkes

Tovværk skrider fremad, men jeg havde glemt, hvor hårdt det uvaskede garn er - og hvor slemt det lugter!! Garnet slider hul på mine fingre, men det ender vel med hård hud. Halskanten er strikket og første ærme er påbegyndt.


Som sagt en masse gange før, så nyder jeg at strikke den. Det er måske, fordi den strikkes i små overkommelige stykker. Inden man får set sig om, er man klar til næste del - ny farve, nyt mønster.

For ikke at slide fingrene helt op er jeg startet på - endnu - et tørklæde. Tørklædet fra sidste post bliver trævlet op. Jeg er ret sikker på, at det alligevel aldrig ville være blevet færdigt, så ud til højre med det. Det nye tørklæde er i et meget nemt og hurtigt mønster og jeg strikker simpelthen, til jeg løber tør for garn.


Trøjen til min veninde er halvt syet sammen. Sådan en rund ærmekuppel er for mig et helvede at sy i. Jeg har opgivet at tælle, hvor mange gange jeg har pillet ærmet af igen, men nu sidder det der - så skal jeg "lige" have det andet ærme i. Der var garn tilovers fra trøjen, så det blev omsat til næsten færdige pulsvarmere.

14 kommentarer:

  1. Ja- dit tørklæde ligner ret meget mit. Bortset fra farven altså. En fin blog du har. Jeg har ikke været forbi før, det må der ændres på.Jeg glæder mig til at se Skakmat færdig

    hilsen Jette

    SvarSlet
  2. Hej Jette

    Tak - farven på mit tørklæde er mere blå end på billedet. Jeg synes, at det er lidt sjovt, som hullerne kommer til at sidde - og så går det hurtigt.

    Jeg skal se, om jeg kan indfange en model til Skakmat. Man skal være hurtig med en 17-årig!

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet
  3. Jeg har garnet til tovværk til at hænge i en pose på dørhåndtaget her på vej ind til arbejdsværelset. Kigger på det mange gange HVER DAG! Den må ikke startes før jeg er færdig med den trøje jeg har på pindene lige nu, men hold da op, hvor jeg glæder mig til at komme igang med den. Lettere misundelig over at din er ved at være ved "vejs ende".

    SvarSlet
  4. Hej Jane

    Du kan også bare glæde dig. Den er så sjov at strikke. Den grønne udgave, som er færdig, bruger jeg hele tiden i disse dage - her er hundekoldt.

    Jeg håber, at du hurtigt bliver færdig med den trøje, du har på pindene, så du kan komme i gang.

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet
  5. Tovværk ligner en vaskeægte klassierk, nu må jeg altså snart få afprøvet fru Høxbrg.

    SvarSlet
  6. Hej Ulla!

    Det er du simpelthen nødt til :-)

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet
  7. Hej Mette,

    tovværk har jeg også kigget lidt på. Er det et kit eller kan man købe opskriften seperat. Så vidt jeg husker er det Vivian Høxbro, der har designet den og hun udgiver jo også bøger, måske er den i én af dem? Den ser ud som om den i givet fald ville være et oplagt resteemne - og rester, dem har de fleste af os jo rigeligt af ;- )

    Mvh
    Lene

    SvarSlet
  8. Hej Lene!

    Den er, så vidt jeg ved, kun som kit. Jeg lånte på et tidspunkt en bog på biblioteket, der hedder noget i retning af "The Knitting Anarchist" og deri er der en ret god beskrivelse af udregning. Faktisk havde jeg tænkt mig at lave en model selv, men så slog dovenskaben til :-)

    Hilsen
    Mette

    SvarSlet
  9. Øhm, læser lige at tørklæde er trevlet op igen. Var det dét, du lavede på ferien? Er garnet 'forhekset' og bliver aldrig til noget?? Måske skal du strikke noget på en rundpind uden mønster i? Knus

    SvarSlet
  10. Jep - det er det tørklæde ;-) Det er ikke trævlet op endnu, men det bliver det og jeg kan da også komme lidt i tvivl om, om det garn nogensinde bliver til noget, der kan bruges. Men jeg har haft meget fornøjelse af det indtil nu ;-)

    Knus

    SvarSlet
  11. HEj Mette, Togværk ser rigtig flot ud! Og pulsvarmere...har du en opskrift til dem? De er ret søde! Icarus er færdig. Se her http://riverrock.typepad.com/moondance/

    SvarSlet
  12. Hej Karen!

    Hvor er Icarus blevet flot. Stort arbejde!!!

    Pulsvarmerne er der opskrift på her: http://knitty.com/ISSUEsummer06/PATTfetching.html

    Knus

    SvarSlet
  13. Flot tørklæde, har du et link til en opskrift.

    Bitten

    SvarSlet
  14. Hej Mette,

    har lige fundet din blog, den ser spændende ud, hvor er du produktiv.

    Ser, at du nåede at komme med på mystery shawl along 2006, det er lidt træls, at de der mystery nu kun er åbne for tilmelding i en vis periode, så man ikke senere kan hoppe med.

    Nå, jeg kan se, at mønstret nu er til salg, men jeg vil meget gerne vide, om det var svært at strikke og om det var umagen værd?

    Melanies billede ser rigtig flot ud.

    Mange hilsner
    Liselotte, webstrikker fra Aalborg

    SvarSlet