blev tilbragt i sommerhuset. Jeg tog afsted bevæbnet til tænderne med strikketøj – troede jeg. Yothaka’s tunika nr. ? var/er sådan set færdig. Mangler lige at få hæftet ender og hæklet kant. Det fik jeg så ikke gjort.
Til gengæld gik jeg glad i gang med denne:
Billede lånt fra Drops
Jeg har haft opskriften liggende længe og købte allerede sidste år garn til den. Ikke det originale garn, men løbelængden var regnet ud og der skulle da være garn nok. Ikke længe efter at starten var gået, fik jeg fornemmelsen af, at der ikke var garn nok. Stoppede det mig så? Nej da jeg fortsatte ufortrødent! Da jeg nåede hertil:
gik 2 ting op for mig. Der var IKKE garn nok og modellen viste sig at være med lange stropper. SÅ stoppede jeg.
Vi er nu nået til meget sent lørdag aften og jeg var løbet tør for garn. Heldigvis ligger vores sommerhus ikke langt fra vores hjem, så søndag morgen overbevidste jeg min KH om, at han var nødt til at køre hjem efter avisen!
Dernæste ringede jeg til yngste på 19 år. De, der har børn i den “rigtige” alder, kan måske huske en børneudsendelse, hvor en seer via telefon dirigerede en person rundt i et lagerlokale for at finde diverse gevinster. Hos os foregik det lidt på samme måde:
Moi: “ Hej, kan du ikke lige finde et par ting til mig?”
Sønnike: “ Jo da, mor”
Moi: “Ok – du starter på kontoret. På en af hylderne – til venstre tror jeg – står der en bog af Anette Danielsen”
Sønnike: “Mumle, mumle hm (der pusles) – ok, her er den”
Moi: “Fint, så går du op på mellemstes værelse. I skabet til højre på hylde 6 (man har vel styr på sit garnlager!) hiver du den store kasse ud og finder det beige/råhvide bomuldsgarn”
Her udspillede der sig så lige en længere samtale om, hvad farve beige/råhvid er og hvad bomuldsgarn er. Efter lidt tid:
Sønnike: “Ok, jeg har det. Øjeblik – jeg skal lige have kassen sat tilbage på plads”
Her blev moderen så lidt mundlam. Kassen på plads? Var han syg? Han plejer da ikke sådan at sætte ting på plads uden en mild påmindelse!
Sønnike: “Klar!”
Moi: “ Så går du op på det gamle kontor………….”
Sådan fortsatte det et stykke tid, indtil min KH noget bleg begynde at overveje, om han skulle ud at leje en trailer.
Nå men, Sønnike fandt det hele og jeg fik i stedet bl.a. startet op på denne:
Fortsættelse følger……
Ærgeligt ærgeligt....med Drops modellen den er ellers rigtig sød, hvad mener du med lange stropper ??? Er det bar ryg med lange stropper fra forstykket.... ??
SvarSletTålmodig søn du holder dig....min havde aldrig fundet sig i at bliver "kostet" rundt i husets
diverse etager efter garn :)
Flot farve du har valgt til din Livstykke.
God Weekend.
Det lyder da dejligt med sådan en søn, ham skal du huske at værdsætte. Jeg har gennem mange års erfaring lært at 19-årige sønner værdsætter gode bøffer.
SvarSletHan var da en skønherlig ung mand!
Den er god ;-)) Da jeg nåede til det sted hvor du sagde hvilket garn han skulle finde frem, var mit første indskud "mon han ved hvad råhvid bomuld er" ;-))
SvarSletUndskyld jeg spørger, men hvordan kan man begynde et projekt i lavendel, når man får leveret råhvidt/beige garn? Men bortset fra det, er det godt gået af jer begge.
SvarSletHej Jane - ja, ryggen stopper lidt over taljen og fra forstykket skal der så strikkes stropper på 25-29 cm. Det var ikke lige, hvad jeg havde regnet med.
SvarSletYngste er en meget tålmodig fyr. Den var aldrig gået med hverken hans storebror eller hans far :-)
Og jeg kan se, at han også kan finde ud af at kommentere her :-)
Hej Angelika - jeg må bryde sammen og indrømme, at det ikke er første gang, han er blevet sendt rundt. Sidst skulle han finde turkisfarvet garn - det var langt sværere. For mig er turkis blå - for ham er det grøn, så det tog lidt tid :-)
Hej Lene - ha, det havde jeg slet ikke tænkt på. Det lavendel garn er/var resterne fra den skrottede Drops model :-) Men jeg startede skam også op med det råhvide!
SvarSletPragfuld historie Mette
SvarSletTak Laila
SvarSletJa det var en skøn historie :-)
SvarSletEn rigtig strikker lader sig ikke slå ud af en no-go!
Glæder mig til at se resultatet af både det lilla og det beige.
Hej Signe - nemlig ;-)
SvarSletHam må du huske at værdsætte, som han vist selv gør opmærksom på ;-)
SvarSletEr det en Årringe, du er startet på?
Godt set Lene - det er Årringe ;-)
SvarSletJa, jeg kan se, at der er nogen, der smugkigger her og også kan finde ud af at kommentere ;-)