06 juni 2011

Så lykkedes det

at få taget et billede.

For nogle år siden kom en ikke-strikkende veninde og spurgte noget så pænt, om jeg ville strikke et sjal til hende. Hun var/er kommet i den alder, hvor hedeturene raserer og det ville jo være så nemt med et sjal. Af og på - af og på - af og på osv.

Normalt tilbyder jeg at lære spørgeren at strikke, men lige netop denne veninde kan åbenbart bløde mig op. Jeg hev noget frygteligt akrylgarn frem og nej – det er sådan set ikke akryldelen, jeg har noget imod, men selv garnet. Det er med små løkker og jeg skal da lige love for, at jeg måtte kæmpe både med garnet og mig selv for at få det færdigt. Ene ret, slå tre m op, tag ud i den ene side til midten er nået og tag så ind igen. Ganske simpelt og på p 7 så det skulle da være til at overkomme, men sjovt var det ikke at strikke.

For et par uger siden stod hun der igen. Hun havde slidt det “gamle” sjal op og da hun tit og ofte har fortalt mig, hvor glad hun er/var for sjalet, kunne jeg ikke sige nej. Desværre havde jeg også mere garn, så i gang måtte jeg. Det kom jeg også, men måtte så kaste håndklædet i ringen.

IMG_0603

Det garn GIDER jeg simpelthen ikke slås med igen.

I stedet fandt jeg noget andet garn, som jeg var blevet overfaldet af i Aldi på et tidspunkt. Et halvt Prinsesjal kom på pindene og se det var jo langt sjovere at strikke. Efter at jeg strikkede det første gang, lavede jeg et diagram og det har gjort det meget, meget nemmere for mig at strikke det. Min hjerne kan simpelthen ikke klare hulmønster på skrift. Til gengæld kører det derudaf med diagram og sådan er vi jo heldigvis forskellige.

IMG_0644

Jeg beklager den meget forringede billedkvalitet. Sjalet er hvidt og jeg troede faktisk, at jeg havde taget et tæskegodt billede! Sjalet er afleveret, så bedre bliver det ikke.

Fakta:  
Mønster: Det halve Prinsesjal. Jeg var lidt bange for at løbe tør for garn, så jeg strikkede “kun” ca. 46 p af Feather and Fan (kan pludselig ikke huske, hvad det hedder?). Tog lidt m ud, så maskeantal passede til yderborten. Og så lige en besked til mig selv: Der skal være ca. 4 nøgler tilbage til yderborten. Kanske én kom til at købe garnet i lilla også og et sjal kan man vel altid bruge!
Garn: 525 gr. Complesso. 80% akryl, 20% uld. 50 gr. = 110 m.
Pind: 7
Mål: Fik jeg ikke lige taget, men det er STORT.
Hit or sh*t?: Stort hit.

9 kommentarer:

  1. Super smukt sjal - og god idé at oversætte skriftlig hulmønster til diagrammer.

    SvarSlet
  2. Det er da virkelig flot!
    Spændende, om der kommer ét i lilla.....

    SvarSlet
  3. Den er da rigtig flot..spændende om der kommer en i lilla også....

    SvarSlet
  4. Selv om billedet er lille, kan man da godt se skønheden i det.
    Glæder mig til at se det i Lilla.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. Der er nogen man ikke kan sige nej til ;)
    Dejligt sjal, sikker på hun er glad igen ;))

    Yt

    SvarSlet
  6. Kender godt det med ikke kan sige nej....et rigtigt dejligt sjal.

    Og hvor er det skønt at høre lidt livstegn fra dig igen !!!!

    kh Jane

    SvarSlet
  7. Hej Susanne - tak, det har hjulpet mig utroligt med det diagram. Sjovt som hjerner kan opføre sig ;-)

    Hej Eva - tak og det tror jeg bestemt, at der gør :-)

    Hej Helvig - tak, der er lige præcis garn nok, så det tror jeg :-)

    Hej Lis - tak, jeg må have taget billedet om aftenen. Syntes selv at det var smart, men jeg glemte at checke billedet :-)

    Hej Yt - ja, det er der. Jeg er ellers blevet ret god til at sige nej. Efter at have strikket et par hadeopgaver blev jeg enig med mig selv om, at det måtte være slut. Lige den her veninde kan jeg så bare ikke stå for. Hun har så også bare været SÅ glad for det første sjal, at det er helt ok.

    Hej Jane - tusind tak. Jeg har da gået med helt dårlig samvittighed over at forsømme bloggen, men de der billeder...... :-)

    SvarSlet
  8. Sådan skal det være - smukke sjaler til gode veninder, det er lykken ;O)

    SvarSlet
  9. Hej Kirsten - nemlig ;-)

    SvarSlet