26 november 2014

I går

gik turen igen til Aalborg. Strikkecafe hos Garnudsalg. Det giver en oplagt mulighed for mor her til at kigge ind hos Yngste og få ham fodret lidt!

Så jeg kørte hjemmefra i god tid. Fik hygget og spist hos Yngste. Han er en tålmodig sjæl, så mor fik alle de knus, hun orkede!

Turen gik videre til Garnudsalg. Der sker noget helt specielt, når en flok strikkende kvinder samles. Der snakkes på kryds og tværs – ikke kun om strik, men alt mellem himmel og jord. Da jeg satte mig i bilen og vendte kursen hjemad, var jeg træt, men også høj på snak, garngramsning, kaffe og masser af grin.

Det eneste, der skulle med hjem, var en ny strikkepind. Jeg mangler jo ikke garn, men Lisette lokkede. Jeg er ganske uden skyld, for man kan jo ikke trække en afhængig hen foran det lækreste garn og så regne med, at det går godt:

IMG_0373

Jeg burde slet ikke vise det billede, for det siger intet om, hvor smukke farverne er eller hvor blødt og lækkert garnet er. Det kan til gengæld ses her. Jeg kan kun sige, at jeg er utroligt glad for, at den lyseblå var udsolgt ellers var det gået helt galt!

6 kommentarer:

  1. Hehe, somme tider er det altså svært at holde pengene i lommen, når fristelserne er store.
    Gad vide, hvad du skal strikke af det smukke garn?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone - ja, jeg blev godt nok fristet over evne ;-) Tror måske, at der skal en Høstjakke look-a-like på pindene (når de bliver ledige!)

      Slet
  2. Hej Mette- jeg så godt hvordan den lokning foregik ;oD - og du havde nær revet andre med i faldet ;oDD . Det er en super lækker garn - og smukke farver. Og du har ret : havde den lyseblå været der, var det gået rent galt. Også for undertegnede. Tak for en hyggelig aften og hjælp til optrævling.

    SvarSlet
  3. Jeg ville blive fattig hvis jeg gik til strikkecafe der, så jeg synes du har været god :)))

    SvarSlet
  4. Det er direkte farligt at træde ind af dørene til garnhimlen!!!
    Nå... jeg nyder altså også mine besøg på stedet... Som du skriver, der er en helt speciel kreamunteraktiv stemning derinde.
    Og så kan man jo altid finde noget, man ikke lige kan undvære... GARN!!

    SvarSlet
  5. Jeg så det også, hvis det kan hjælpe ;-) Og det var udimodståeligt ;-) Tak for sidst, det var et ualmindeligt dejligt bord at sidde ved :-)

    SvarSlet