30 november 2014

Så blev det den tid på året,

hvor lamperne/stagerne jeg elsker at hade og hader at elske kommer frem.

Jeg er ikke videre vild med dem her:



til gengæld er jeg ret vild med det lys, de giver. Så da de for efterhånden ret mange år siden, gjorde deres indtog her i huset, blev det i en neutral træfarve.

Med stagerne fulgte disse lysmanchetter:



Plastik-fantastisk. Dem hader jeg af et ærligt hjerte.

I år blev det så endelig for meget for mig, så jeg greb en saks:



og pelsede dem. Så greb jeg noget bomuldsgarn og en hæklenål, så nu ser de sådan ud:



Meget bedre - så de bliver et år mere 😏

8 kommentarer:

  1. Nogle ting bliver bare tradition på trods af.... Vi fik en gang et lille plastjuletræ med kulørte pærer, det stod i vinduet og sendte farver ud i en dunkel stue. Absolut kitch! Men vi savnede det, da pærerne gik til og der kunne ikke fåes nye.
    Din fornyelse formilder da din juleoplysning!!! Fiks klaret...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne - det er sjovt som ting, kan blive tradition :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Hej Jane - tak. Jeg er ret meget gladere for dem end de gamle :-)

      Slet
  3. Og sådan blev der alligevel jul i det lille hjem, noget gammelt og noget nyt Flot løsning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - lige præcis. Min mor har allerede meldt sig. Hun var bange for, at de røg ud og det går ikke. De er blevet en del af julen :-)

      Slet
  4. Fantastisk at du har holdt dem ud så længe - på det punkt er jeg MEGET hård ;-) Sikken forbedring - og så er det en god løsning som Lene skriver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hm Lene. Der ville blive mytteri i familien, hvis jeg dumpede dem ;-)

      Slet