19 januar 2015

3. gang er da

forhåbentligt lykkens gang!

Torsdag aften lavede jeg strikkeprøve til Alafos. Den passede perfekt så jeg slog straks op og gik i gang. Fredag aften var jeg kommer ca. 25 cm op og syntes godt nok, at den så lidt lille ud. Kontrolmål af strikkefastheden – den passede slet ikke! Trævle op og tykkere pind. Igen blev der strikket, så pindene glødede. Jeg syntes stadig, at den så lidt lille ud, men modtageren er jo slank, så ca. 25 cm senere:

Lørdag aften ville jeg lige se i opskriften, hvor lang kroppen skulle være. Suk! Jeg strikkede den i en for lille størrelse. Kl. 20.00 startede jeg helt forfra og da jeg gik i seng i aftes, var jeg nået hertil:

IMG_0443

Der blev så heller ikke lavet meget andet end at strikke i går (hurra for lydbøger!). Det var dog nødvendigt med pauser ind i mellem, for de tykke pinde og det lidt stive garn er hård kost for hænder og arme. Det skal ikke stoppe mig. Nu SKAL den bare være færdig på fredag.

Bonus ved at skifte pinde undervejs var, at jeg fandt ud af, at det uspundne garn er ret svært at strikke med de spidse KnitPicks pinde. Jeg kom over på Addi i stedet og den runde spids er langt nemmere at strikke med.

9 kommentarer:

  1. Hold da op, som du er sej. Her hos mig varer en trøje en evighed at strikke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - nu er det jo endt som en kamp mellem Alafos og mig og jeg vinder ;-)

      Slet
  2. Man må sige, du arbejder hårdt for et resultat... til tiden!
    Og høster nogle erfaringer undervejs...
    Men det er altså TRÆLS at pille op... uanset...
    Fortsat god arbejdslyst... og pøj pøj med at nå det til fredag.

    SvarSlet
  3. Jeg troede, det kun er mænd, der går i gang med ting uden at læse manualen først? :)

    Knus Mellemste

    SvarSlet

  4. Strikkeprøve strikkeprøve STRIKKEPRØVE!!! Både du og jeg må vist til at lære det - næste gang 😉

    SvarSlet
  5. Strikkeprøver kan snyde, så kontrolmåling undervejs er en god ting - har selv lært det på den hårde måde :) Og du får da fornøjelse af det garn ;)

    SvarSlet
  6. Altså Mette - sikken en tålmodighed - jeg sidder her og klapper :-) Med den stædighed (tålmodighed er givetvis et forkert ord) skal du nok nå at få den færdig :-)

    SvarSlet
  7. Jeg er imponeret over din stædighed og tålmodighed - ja, strikkeprøver må der til!

    SvarSlet
  8. Awesome work.Just wanted to drop a comment and say I am new to your blog and really like what I am reading.Thanks for the share

    SvarSlet