Viser opslag med etiketten Grydelapper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grydelapper. Vis alle opslag

01 april 2014

Jeg har været så smart

for mange år siden at redde mig en rigtig god veninde, som er køkkenleder og

  • som elsker at lave mad (smart med det job!)
  • som derfor også laver meget mad i sin fritid, fordi hun lige skal prøve det ene og det andet
  • som ved, at jeg IKKE elsker at lave mad
  • som derfor kan finde på at ringe en fredag eftermiddag og meddele, at hun lige kommer forbi med aftensmad (som oven i købet bliver leveret varm og klar til at sætte på bordet)
  • som absolut ikke interesserer sig for håndarbejde, men bruger rigtigt mange grydelapper

Så ind i mellem kaster jeg mig over hæklenålen:

IMG_0066

Det er ikke det samme mønster, vi bruger hver gang, men disse er nemme og hurtige. De er dobbelte og lige nøjagtig i den størrelse min veninde foretrækker.

Jeg hækler dem i merciseret bomuldsgarn fra Aldi. Farverne er langt hen ad vejen bestemt for os, men pyt. Jeg ville gerne hækle i garn, hvor VI vælger farverne, men det er ikke lykkedes mig at finde et tilsvarende garn. Tykkelsen her ligger ca. midt mellem den “normale” tynde og tykke bomuld.

Arvingen er færdig og venter på, at jeg får taget billeder.

14 april 2012

Endnu et sæt

grydelapper har set dagens lys. Disse har jeg hæklet til en rigtig god veninde (jeg gør det ikke for hvem som helst!)

IMG_0085

Farven er det tætteste, jeg kunne komme på limegrøn og det viste sig, at den passede perfekt til viskestykkerne ;-)

Det varer lidt, inden jeg hækler et par mere. Det var ellers til store morskab for ældste, som fandt moars kropssprog under sammenhæklingen vældigt underholdende. Munden spidset, skuldrene oppe omkring ørerne og voldsomt foroverbøjet!

Og så er der altså et eller andet med det Dydsmønster. Jeg har lige trævlet op for anden gang og jeg kan ikke engang give opskriften skylden. Tror dog, at jeg nu er på rette vej igen?

10 februar 2012

Tak for

alle kommentarerne til mit indkøb :-) Jeg fandt jo med møje og besvær bomuldsgarnet med samme løbelængde som garnet fra Aldi. Gik straks i gang med at hækle:

Men garnet er tyndere end Aldis, så grydelappen er ikke helt så lækkert tyk som de første. Til gengæld er farverne meget fine.

For lige at forsvare (!) de mange nøgler, så har jeg altså fået bestillinger på grydelapper, så..... ;-)

Og så er den lilla poncho forøvrigt færdig og taget i brug. Den er en fest at have på i den her kulde. Matchende halsrør er næsten færdigt, så nu kommer foråret vel?

04 februar 2012

Det kan da godt være

at jeg kom til at gå en smule amok, men da det endelig lykkedes mig at finde bomuldsgarn i den rigtige tykkelse i Danmark (der var masser at få i Tyskland), så måtte jeg da lige have nok ;-)

Garnet fandt jeg her: http:/www.palopeshop.dk. Hurtig levering og ok pris

Hm, må hellere komme i gang med det sorte, mens der stadig er lyst!