Ryggen til Laura er strikket. Tjah, her skal der vist en del vand og knappenåle til, før den kommer til at ligne en ryg. Jeg synes, at Tvinni'en virker hård og håber på, at vask gør den blødere.
Hun har snakket om endnu en bolero længe, men nu har jeg ventet så længe med at komme i gang, at det er på sin plads med lange ærmer. Jeg strikker den i 1 tråd mohair og 1 tråd strømpegarn af Brugsens det bedste. Farven er sort og det er ikke nemt at se, hvad der sker, men jeg tror, at jeg har styr på det. Her følger også billede senere, for jeg er kun lige gået i gang og sort garn giver ikke de bedste billeder.
God weekend.
Og så gik der pludselig et lys op for mig. Den trøje købte jeg da vist et kit til for en hel del år siden. Gad vide, hvor garnet er - og hvorfor har jeg aldrig fået den strikket? Efter solnedgang og et godt dyk i temperaturen gik jeg på jagt i mine garngemmer og fandt:
Farverne er ikke så gode på billedet. Den lyse er lilla og den mørke er sort. Jeg bruger så godt som aldrig sort, men da jeg "fandt" Hanne Falkenberg blev jeg så vild med Pyramide, at jeg bare måtte eje den - først og fremmest pga. konstruktionen. Dengang var den ikke i mange farvekombinationer, så valget faldt på den sort/lilla. Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg aldrig fik den strikket - men jeg vil tro, at det er pga. det sorte garn.
Under min jagt på Pyramide fandt jeg også denne:
En næsten færdig Diva - hvorfor er jeg gået i stå med den? Tjah, det kan jeg heller ikke huske. Da jeg købte den, var den heller ikke fremme i så mange farvekombinationer, men jeg fik uden problemer byttet den sorte ud med en blå, så denne gang er det ikke farverne, der gør det. Og så blev jeg faktisk ekstra glad, da jeg modtog mit kit, for "nålen" til lukning af Diva fulgte med.
Og så fandt jeg også dette:
Det bliver mere og mere pinligt, men det er de sørgelige rester af Jazz i farvekombination 5. Den kan jeg til gengæld godt huske, hvorfor jeg stoppede med. Jeg havde store problemer med strikkefastheden og så gik jeg fuldstændig i stå i vævestrikken. Jeg syntes, at det var så besværligt at strikke og til sidst kom min mor en dag forbi, kiggede i min strikkekurv og så for 117. gang Jazz, der ikke var sket ret meget med. Hun så mig dybt i øjnene og foreslog, at min far fik lov til at trævle den op. Og jeg måtte give hende ret - den var aldrig blevet færdig.
Desuden er jeg vældigt lun på denne:
Her vil jeg så gerne have skiftet den hvide ud med en blå - jeg har jo en del blå liggende, så jeg kunne jo investere i kittet og så gemme den hvide til en kombination med noget af mit andet Hanne Falkenberg garn - evt. sammen med den lilla til Pyramide, eller.......
Det ser nærmest ud som om, at jeg aldrig har færdiggjort en af Hanne Falkenbergs modeller, men det har jeg - flere endda.
og jeg er allerede godt på vej med 2. del.
På ferien startede jeg Rib Rab og må nu erkende, at jeg har nået strikningens sorte hul, som Yarn Harlot kalder det. Man strikker og strikker og VED, at man har strikket voldsomt mange omgange og alligevel kan det ikke ses, når man hiver målebåndet frem og forventer en 5-10 cm's forøgelse af stykket - hm, det må da pludselig vise sig:
Den ligner mest af alt en babyundertrøje lige nu, men når den bliver hevet i facon, kan modtageren vist godt "hældes" i den. Som 17-årig kan tøjet jo næsten ikke blive stramt nok.
Og så er jeg også gået i gang med Mystery Stole 2006 - og nu lykkedes det at få billede med:
Jeg begyndte i et rigtigt lækkert silke/uld garn, men det blev for tyndt, så nu bliver det i New Zealandsk lammeuld. Jeg kan ikke helt bestemme mig til, hvad jeg mener om det, men strikker da derudaf.
Et kig omkring i tasker, poser og diverse gemmer viser, at jeg har alt for mange ting i gang, så måske man skulle overveje at gøre som her - under 2. juli.
