Firkantede strikkepinde i metal

ønskede jeg mig bl. a. til min fødselsdag og var så heldig, at jeg fik penge til dem af mine forældre, så var det bare om at investere.

Strikkepindene findes også i træ og dem har jeg da også nogle af, men jeg foretrækker som regel metalpinde. Maskerne skal kunne glide.

Først og fremmest ønskede jeg mig pindene til strømpestrik. Strømper står sjældent først på listen over lyststrik hos mig, men når først jeg kommer i gang, nyder jeg det. Magic loop metoden har også gjort sit til, at jeg får strikket strømper igen.


Matematik er ikke min stærke side. Formler har jeg glemt alt om for mange år siden, så da jeg dog er klar over, at en firkantet p nr. 3 må have en mindre omkreds end en rund p nr. 3, måtte jeg have fat i yngste. Han var så sød at lave en liste til mig med omkredsen på både runde og firkantede pinde, så det er nemt at se, hvilken pind jeg skal vælge. Alternativet ville være strikkeprøver og det gider jeg ikke.

Eneste problem nu er, at jeg har 2 enlige strømper liggende og de skal jo have makkere. Da det nok ikke er nogen god ide at skifte pind, må der lige strikkes 2 strømper mere på de runde pinde, inden jeg får prøvet de firkantede, så jeg strikker strømper - ind imellem ;-)

Den ottekantede poncho

er forlængst færdig og også taget i brug – bare ikke af mig.

Mine forældre kom på besøg og så udnyttede jeg lige muligheden og fik min mor til at stå model. Resultatet blev, at hun nægtede at tage ponchoen af igen, så hun fik den med hjem.

Vi havde en del sjov ud af at få taget rigtigt mange billeder, men blev til sidst enige om, at dette er det bedste!?!

Fakta:
Mønster:	Eget
Garn:	320 gr. Blackhill uld og 165 gr. tynd Tweed Me
Pind:	4½
Ændringer:	Nu lavede jeg jo opskriften, som jeg kom frem, så nej.
Hit or sh*t:	Iflg. min mor er den et stort hit

Jeg må bare på den igen.

Dominostrik

burde være påført en advarsel: "Stærkt vanedannende"! Man skal jo hele tiden lige se, hvordan det ser ud med en firkant mere på.

I lørdags flåede jeg garn ud af skabet i vildskab, for jeg måtte bare i gang. Havde jeg nået at tænke mig lidt om, var det måske ikke lige blevet disse farver, jeg havde valgt:


for det bliver lidt mørkt. Men pyt - jeg laver da bare en mere i forårsfarver.

Og så skal jeg da lige love for, at snevejret har nået Vesthimmerland.

Det er vist på høje tid

med et Godt Nytår!

Der bliver ikke strikket voldsomt meget her, men hver aften, når jeg sidder og småblunder i min stol, ligger strikketøjet og luner mine lår! Det bliver der så bare ikke så mange færdige ting ud af, men lårene fryser jeg da ikke.

Ponchoen er dog blevet færdig. Mere om den, når jeg har fundet papiret med vægt etc.

Nu står der jo håndbold EM på programmet og så er det meget vigtigt at have noget lige-ud-ad-landevejen strik klart, så jeg er gået i gang med Thursday fra Grey Days. Men hvis der skal være en chance for, at jeg holder mig vågen uden håndboldkamp, skal der også noget lidt mere spændende på pindene, så i går fik jeg fat i denne:


Jeg havde set, at den var udkommet, men havde ikke kigget nærmere på den, før nogen lokkede mig i uføre. Det er altså en rigtig fin lille bog, der ligger op til, at man kan kaste sig ud i dejlige farver - så det vil jeg da forsøge.

Rigtig god weekend.

Juledagene

er gået alt for hurtigt, men vi nåede da at hygge, spille, snakke, spise og alt, hvad der hører sig til. Og hurra for Facetime, så fik vi da set de to store unger også – selvom vi hellere ville have haft dem hjemme!

Der er også blevet strikket en smule. Jeg er nu i gang med indtag-ningerne på forstykket af ponchoen og så går det pludseligt stærkt.

Hos os slutter julen på søndag og vi får nok et problem med at forklare ham her, at træet skal ud:

Han har nærmest ligget der non-stop siden d. 22. december.

Mens jeg sidder her på min pind,

er julegæsterne ankommet, træet er ved at blive pyntet og freden sænker sig så småt. Desværre bliver julen en smule amputeret i år, da kun 1 ud af 3 børn kan komme hjem. Mor er ikke glad :-(

Ældste bor i Dublin og hans kæreste skal arbejde, så han bliver – helt forståeligt. Mellemste bor i Berlin og skal også arbejde, så ingen jul for hende. Yngste er heldigvis hjemme. Han får det hårdt, for han må så tage imod alle de knus, de andre skulle have haft!

Der er ikke blevet strikket voldsomt meget i december. December er arbejdstung hos os, så energien til strik er ikke stor om aftenen. Jeg sidder dog altid med strikketøjet i skødet, når jeg er landet i stolen – det smager da lidt af strik.

Efter mange overvejelser har jeg nu rundet halsen på ponchoen og valgt, at den skal være lukket:

Et billede man bliver meget klogere af - ikke? I løbet af julen skulle den gerne blive færdig.

GLÆDELIG JUL!

Ret skal være ret

Ponchoen kom faktisk i dag:

Tak for det. Jeg havde ikke regnet med nogensinde at se den, men …

Indtil videre fortsætter jeg på min egen. Det betyder nu ikke, at denne ikke også bliver strikket. Jeg nyder virkelig bare at strikke ret, ret, ret. Julegave når den ikke at blive. Det var ellers planen, men jeg har fundet på noget andet.

Og lige om lidt er det afgang til årets sidste strikkeaften. Jeg glæder mig!