Mellemste blev

færdig med monteringen. Hendes mor gjorde ikke. Jeg må tage hatten af for hende. Hun var bare så indstillet på at blive færdig, inden Fiona blev startet op! Det gen må være sprunget en generation over. Min mor har det også, men det gik ikke helt i arv til mig :-)

Jeg fik dog lavet en hel del, så nu mangler jeg kun at hæfte nogle ganske få ender og at sy sammen under ærmerne:

Og så kommer jeg til det sjove. Der skal klippes op! Sidst jeg gjorde det, gik det fint, men jeg havde en anelse sved på panden, mens jeg strikkede forkanterne. Jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at det hæklede skred, fordi jeg sad og arbejdede på trøjen. Det gjorde det ikke, men fornemmelsen…..

Denne gang valgte jeg så i stedet at strikke kanterne på inden opklipningen.

Det var IKKE nemt at få samlet maskerne op. Lidt min egen skyld for jeg kunne have samlet maskerne op på samme måde, som man hækler kanterne, men jeg valgte at “gå igennem” strikketøjet for at låse trådene lidt ekstra på bagsiden:

Det lykkedes, men der blev snakket mindre pænt ind i mellem.

Nu skal den være helt færdig, men i morgen står den på Uldfestival i Saltum. Om jeg glæder mig? Mon ikke – det er første gang, det er lykkedes mig at finde tiden til at komme afsted, så jeg er klar!

Rigtig god weekend – måske ses vi i Saltum?

Shhhh

der arbejdes. Mellemste er hjemme, så nu står den på montering af strik for os begge!



Faktisk hev hun mig ud af sengen kl. ret tidligt, for nu skal Pels være færdig. Man begynder nemlig ikke på nyt, før man er helt færdig?!?

For lige godt 14 dage siden

pakkede jeg en kuffert, min KH, mine forældre og min søster og så satte vi os i et fly i godt 3 timer for at besøge Ældste og hans kæreste, der nu bor på en ø langt sydpå.

Vi var advaret om, at der var koldt om aftenen, så der var pakket rigeligt med uld, men om dagen:

Smalle, stejle veje med gamle bygninger – og stadig blå himmel og sol:

Der var selvfølgelig også strikketøj med. Og der blev da også strikket lidt, så nu er strømpeskuffen begavet med endnu et par strømper og et par mere er på vej:

Men øv, hvor går sådan en uge i det bedste selskab bare alt for hurtigt!

Nu skal det jo heller ikke

være ynk det hele. Når vi engang er færdige, bliver der mulighed for, at en hel flok kan mødes til strik i stuen. Slet ikke så ringe endda. OG jeg inddrager et værelse til strikkerum. Med reoler, hvor mit garn kan stå fremme – eller i hvert fald en del af det. Er ikke sikker på, at det hele kan være der?!?

Faktisk lykkedes det mig også at få Slægtningen færdig:

Hm, det billede så bedre ud på telefonen! Håber, at man alligevel kan få en fornemmelse?

Fakta:

• Mønster: Slægtningen
• Garn:  316 gr. Kauni – fra lager.
• Pind: 4 mm
• Andet: Opskriften fulgt til punkt og prikke!
• Hit or sh*t: Absolut hit. Den skal nok blive brugt flittigt.

Lige et pip

fra enhver håndværkers drøm (ikke mig, men huset). 3. rum ser nu sådan ud:

Der skulle bare lige bankes en gipsvæg ned, så vi igen kunne få en stue. Den oprindelige stue blev inddraget, da barn nr. 3 meldte sin ankomst. Nu venter vi så på, at der bliver taget prøver for skimmelsvamp og at lugten af råd forsvinder :-(

Det påvirker noget mere, end jeg havde troet. Faktisk så meget, at det eneste jeg kunne finde på at strikke op til Påske, var dette:

Suk! Skriver fra Bloggers App og kan ikke vende billedet. Det går rigtigt godt her 😳

Hold nu op

som tiden flyver, når man er ramt af vandskader i pænt voldsom grad. Det positive? Jeg er blevet ret så dygtig til at vride en gulvklud op!

Ellers tror jeg, at jeg er ramt af ungdomssløvsind. Arbejde, spise, falde om i stolen med strikketøjet i hænderne, sove – og så starter vi forfra. Håber, at foråret kan ændre lidt på det.

Det er ikke meget, der bliver strikket, men jeg har dog kastet mig ud i en Slægtning. Arvingen har hængt på mig hele vinteren, så mon ikke Slægtningen vil gøre det samme?

Den strikkes i Kauni, som er købt for meget lang tid siden. Jeg er lidt i tvivl om, om jeg synes, at den bliver for stribet, men så kommer den med i sommerhuset. Den er virkelig kedelig at strikke. Det kan opskriften ikke gøre for, men det er jo bare en masse retstrikning rundt og rundt.

For at gøre det en anelse sjovere, skiftede jeg vrangmasken i udtagningerne ud med et lille hulmønster:

Ikke så nemt at se, men mønsteret går over 4 pinde, så der sker noget hele tiden. Første ærme er næsten færdigt, så nu går det stærkt.

Endnu en hue

er røget af pindene.

Min svoger er ivrig fotograf og bijobber også med at skrive artikler til en lokal webavis. Altså er han tit ude med sit kamera og på denne årstid kan det jo være en kold fornøjelse.

En dag han var på vej ud af døren, tvang min svigerinde ham nærmest til at tage hendes pulsvanter med. Han syntes vel nærmest, at det var noget tøset, men da han kom hjem, havde han ændret holdning ;-)

Da han lige har haft fødselsdag, var det jo oplagt at strikke et par til ham og da jeg nu var i gang, røg der også en hue med:

Fakta:

• Mønster: Hue: Drops 85-25. Pulsvanter er en gammel opskrift, der engang fulgte med et Hanne Falkenberg kit.
• Garn: 2 nøgler Brugsens Strømpegarn til huen og 1 nøgle til pulsvarmerne – fra lager!
• Pind: 5 mm til hue og 3½ mm til pulsvarmerne. Er lidt i tvivl om, om det er blevet for løst med p 3½. Det må tiden vise.
• Hit or sh*t: Håber på, at det bliver hit, men han har ikke fået dem endnu.

Ellers står der endnu engang udrensning i strikkekurvene på programmet. Der er UFOer, som jeg kan mærke, at jeg aldrig vil blive færdig med, så de ryger en af dagene. Utroligt så hurtigt, strikkepindene bliver fyldt!