den varmeste Pinse i mands minde. Jeg havde heldigvis været forudseende nok til at tage dette sjal med i sommerhuset:
Det er kæmpestort og dejligt varmt. Farven er nærmest mintgrøn og ikke turkis som på billedet. Da jeg bestilte garnet, troede jeg, at det var turkisblåt, men det var altså meget mere grønt og jeg er ikke vild med farven, men varmen…….
Vel hjemkommet fra sommerhuset blev jeg enig med mig selv om, at det da var på tide at strikke et sjal mere. For en del år siden havde min mor mohairgarn med hjem fra en ferie. Både min mor og min søster har strikket sjal/stola af garnet og nu var/er det så min tur :-).
For endnu flere år siden fandt vi en sjalsopskrift i et ugeblad. Min søster strikkede en hel del sjaler efter opskriften og mønsteret forsvandt på et tidspunkt. Da min søster har strikket så mange gange efter det mønster, kunne hun det udenad, så vi fik lavet en opskrift. Den fandt jeg frem og strikkede en hel aften med 1 tråd på p 3½. Uha, som det blev fint og fnuglet.
Midt nat vågnede jeg så nærmest med svedeture og hjertebanken, for det havde pludselig slået mig, at det jo slet ikke var et fint lille sjal, jeg ville have, men et stort, varm, vamset et af slagsen. Ergo gik jeg næste aften i gang med 2 tråde og p 5. DET bliver godt:
Farven er flaskegrøn ikke lyseblå, som den vel nærmest ser ud på billedet. Nu strikker jeg – når jeg ikke lige strikker på noget af alt det andet – på sjalet og jeg bliver ved til det er kæmpestort ;-)