hvor er det smart. Min lille iPod er opdateret og de billeder, jeg tager med den, ryger straks via netværket på computeren. Ingen kabler at lede efter! Herligt.
Det giver da så lige anledning til at vise, at der faktisk er blevet noget færdigt her. Et stk. sjal i Kauni fra lageret!
Opskriften er fra Hendes Verden og der er jo ikke noget nyt i den, men resultatet er blevet varmt, stort og lækkert.
God weekend.
er løst. Løsningen fandt jeg her. Har lavet ændringen og prøvet at skrive et par kommentarer rundt omkring og der har ingen problemer været 
Jeg har virkelig haft problemer med at kommentere på andre blogs. Nu har jeg så fundet ud af, at det åbenbart kun er nogle, som jeg ikke kan få lov at kommentere på. Her kan jeg godt og her kan jeg ikke. Meget underligt!
Onsdag var jeg i en af de lokale biografer og spottede en rigtig lækker cardigan. Jeg nåede ikke at få fat i ejeren inden filmen og blev enig med mig selv om, at det kunne jeg da nå efter filmen. Men, men, men vi er 5 afsted og det medfører jo altså en del snak, så jeg glemte det. Jeg har søgt overalt, men ikke fundet den og nu er det jo sådan, at det man ikke kan få, vil man allerhelst have
Hvis der er nogen, der “kender” en cardigan i A-facon, hvor bærestykket er strukturstrikket i retriller, perlestrik el. lign. og “underdelen” er glatstrikket med 2 kiler (tror jeg) på bagstykket med hulmønster og 1 på hvert forstykke, så hører jeg meget gerne om det.
Jeg kan godt selv lave et mønster, men man er vel doven, så…..
Ellers medførte et besøg i Silkeborg (tænk sig, der er hele 3 garnbutikker i Silkeborg!), at jeg opdagede Regia Lace og et par nøgler måtte simpelthen med hjem. Det var ikke planen, at der skulle slåes op til noget nyt, men det sprang på pindene næsten helt af sig selv:
Beklager, at farverne er så svære at se. Regia har lagt et mønster ud på deres hjemmeside, men jeg er stadig vild med faconen på Magelhaes, så jeg laver da et mere – selvom jeg er lidt i tvivl om, hvordan hulmønsteret kommer til at virke i garn, der skifter farve.
Rigtig god weekend.
man skulle forsøge at sparke lidt liv i bloggen. Der er skrevet en del blogindlæg i mit hoved, men det giver jo ikke liv på bloggen.
Jeg har startet rigtigt mange ting op og er nu nået dertil, hvor jeg ganske hurtigt får trævlet op igen, så der er ikke meget at vise frem. Det er dog lykkedes mig at få hæklet et par grydelapper og strikket et par karklude til mellemste, men jeg fik ikke taget billede af dem, inden de blev afleveret. Hun har lovet at tage billede, så jeg venter spændt (fik du den min pige?).
Jeg har/havde forelsket mig i en trøje fra Uldbutikken i Haderup, men 3 opringninger og 9 uger senere har jeg stadig ikke modtaget garn og opskrift, så den må jeg vist glemme alt om.
Så er det jo godt, at man kender flere steder med hurtig ekspedition. Bestilling afsendt en sen aften og 2 dage efter kom denne:
Og hvad var der så i den:
Tak til Bente. Overslynglen kunne lige så godt være blevet købt i Silkeborg, men den historie kommer en anden dag.
Nu kunne nogen jo så nok forledes til at tro, at jeg allerede har slået op til Overslyngel, men niks – jeg holder mig indtil videre på måtten, for der skal selvfølgelig gøres noget færdigt, før jeg går i gang!!
Og så har jeg gevaldigt store problemer med at skrive kommentarer på andre blogge. Er der nogen, der kender en smart metode?
på livet løs. Cardiganen mangler kun 1½ ærme, men så var det lige, at jeg blev træt af mine hænder ikke brød sig om at strikke med det uelastiske bomuldsgarn, så den blev lagt til side. Og startede jeg så noget nyt op? Nej, det gjorde jeg i hvert fald ikke.
Jeg fandt et “gammelt” strikketøj frem og kastede mig over det. Sad i rigtigt godt selskab, hyggede mig og strikkede løs i fuld tiltro til, at jeg da vidste, hvad jeg gjorde og at det var ganske unødvendigt at kigge på de dele, der allerede er strikket. Tjah, der er ikke meget mere at sige end, at jeg nu er startet forfra.
Faktisk er der blevet noget færdigt. Jeg fik pludselig lyst til at strikke en taske – bare fordi jeg kunne lide faconen. Mit fødselsår kan læses ude i siden og jeg har strikket fra jeg var ca. 15 år og alligevel tænkte jeg, at det da måtte være en fantastisk ide at strikke tasken i bomuld. Det garn er jo så uelastisk, at tasken da måtte kunne holde faconen!?!?! Suk, jeg ved jo godt, at bomuldsgarn ikke holder faconen, men det kom jeg først i tanke om, da jeg var færdig:
Skaden er nu ikke så stor, for farverne er alt for vilde til mig (ved da heller ikke lige, hvad der fór i mig, da jeg købte garnet), men faconen er rigtig fin. Og hvem ved? På en rigtig sommerdag kunne den da godt komme i brug - hvis jeg altså kun skal have et enkelt papirslommetørklæde med i den.
hvis man bare rigtigt gerne vil strikke, men hele tiden mister interessen for det, man har startet op?
Tjah, hvis man er mig, så starter man op på noget nyt, starter op på noget nyt, starter…… Jeg har gang i så mange ting, at jeg er ved at løbe tør for strikkepinde (og det er ikke helt let, når man har så mange strikkepinde, som jeg har!).
Når det så har stået på i et stykke tid, så kommer “man” i tanke om, at “man” da hellere må få forøget garnlageret, så det er også gjort til ug med kryds og bolle!
For nogle dage siden mødte jeg en venlig kvinde i en fin lille trøje. Jeg nåede lige at få lokket ud af hende, at mønsteret var fra Sandnes, inden vores veje skiltes. En mail afsted til Webstrik og straks var der hjælp. I løbet af ganske få dage ankom hæfte og garn, så nu er denne på pindene:
Jeg er næsten færdig med ryggen og interessen er ikke forsvundet endnu, så måske er der håb!
