12 november 2011

Spidskompetence

er sendt til tælling.

Min far kom forbi og jeg tog en rask beslutning, så nu ser Spidskompetence sådan ud:

IMG_0030

Efter optrævling kørte jeg garnet op på krydsnøgleapparatet og smed det i vaskemaskinen. Det har stået til tørre på en radiator i næsten en uge. Garnet ligger dobbelt, så måske bliver det engang til Spidskompetence – eller en anden model strikket med 2 tråde.

Ponchoen gror langsomt men sikkert. Jeg holder ved, selvom den stadig er frygteligt kedelig at strikke og der lige nu er rigtigt mange andre ting, jeg gerne vil starte på. Cardigan skal nu også være færdig, inden der findes på nyt.

Jeg starter ikke på nyt, jeg starter ikke på nyt, jeg starter……..

God weekend.

07 november 2011

Der strikkes

på ponchoen. Og hold da lige op, hvor er den kedelig at strikke. Men den bliver så blød, let og lækker, at jeg klør på. Faktisk – for lige at pine mig selv – har jeg regnet ud, at i de glatstrikkede dele skal der strikkes 19.536 vrangmasker. Dertil kommer så de ribstrikkede dele!!! Og hvorfor i alverden har jeg så brugt tid på at regne det ud?

Fordi jeg kedede mig ;-)

For ligesom at understrege hvor kedelig ponchoen er at strikke, kan jeg da lige vise, hvad jeg brugte mine få fritimer søndag på:

IMG_0029

Tunikaen ligger til tørre på et par assorterede håndklæder, så det ser ikke alt for smart ud. Starten på den gik d. 29.08.2009 og den var forholdsvis hurtigt strikket. Det eneste, der har manglet, har været sammensyning og halskant, men det tager altså tid for mig at tage mig sammen – især når der skal syes ærmer med kuppel i!

Nu er det gjort og så fortsætter jeg på ponchoen.

02 november 2011

Jeg må vel hellere

vise, hvad det blev til i mandags. Faktisk ikke så meget forskelligt – men store cones ;-)

IMG_0028

Farverne er helt i hegnet ikke helt gode. Den blå er mørkere og conen (hedder det mon det?) nederst til venstre er lysebrun ikke fersken, som det ser ud til her. Den blå cone vejer omkring 1 kg eller lidt mere. Det er meget, men jeg mangler blå trøjer, så garnet skal nok blive brugt – med tiden.

Ups da, jeg er allerede kommet til at slå op til en poncho. En kombination af mohairgarnet og den blå Blackhill. Og jeg skal da lige hilse og sige, at der er rigtigt lange vrangpinde, så det kommer til at trække tænder ud. Men, men, men den vil bare være rigtig god at bruge på arbejde, så det er vel OK?

Cardiganen er ikke glemt. Den får et par pinde ind i mellem og jeg nærmer mig ærmegabet.

30 oktober 2011

For Søren da

hvor har jeg været flittig. Hele garnlageret er gennemgået og nydeligt registreret i et Excel regneark. Hvor meget garn der er? Det forbliver en velbevaret hemmelighed, men det er lige før, at jeg bliver nødt til at have fat i forsikringsselskabet og få indboforsikringen forhøjet ;-)

Faktisk ikke videre smart at gøre lageret op lige nu. Jeg skal nemlig på besøg her i morgen og der kommer jeg jo nok ikke tomhændet fra!!

Næstsidste tilføjelse på regnearket er disse:

IMG_0019

Sidste vinter kom jeg (næsten) kun igennem ved hjælp af pulsvarmere. En fantastisk opfindelse.

God søndag aften.

24 oktober 2011

I fredags

kørte jeg mellemste hjem til Aarhus og det gav mig da lige chancen for at få taget billede af grydelapperne.

IMG_0014

Opskriften fandt jeg via en norsk (?) blog. Jeg glemte at gemme linket. Opskriften fik jeg dog gemt og som en “husker” til mig selv, må jeg hellere lige notere, at bagsiden er hæklet med hæklenål nr. 5.

Farverne har mellemste selv fundet. Lidt bundet af, at køkkenskabene i den nye lejlighed er delvist røde. Garnet er Brugsens bomuld.

22 oktober 2011

For Uglen i Hulen

da også. Spidskompetence var sådan set færdig som vest, da jeg opdagede en fejl, der betyder, at den skal trævles op til under ærmegabet!!!

Der stod jeg da lige af, så den er sendt i skammekrogen, mens jeg overvejer, om den helt bliver droppet eller om jeg kaster mig ud i at strikke den om!

Cardigan mangler jeg stadig og da jeg for en måneds tid siden pludselig måtte arbejde en hel del ekstra timer en lørdag, fik jeg så ondt af mig selv, at jeg måtte investere i denne:

IMG_0006

Det er ikke en ny model og jeg har da også set billede af den adskillige gange uden at blive “fanget”.

cardigan1

Men så var der pludselig kommet nyt billede og så var det noget helt andet ;-)

Cardigan

Billede “tyvstjålet” her.

Der skal strikkes rigtigt mange vrangmasker, men skulle jeg gå lidt i stå med den, så skulle der nogle ligge nogle UFO’er, som ville være glade for lidt opmærksomhed.

16 oktober 2011

Garntur i Silkeborg

For nogle uger siden tog jeg på besøg hos en veninde i Silkeborg. Jeg var slet ikke klar over, at der er mindst 3 garnbutikker i Silkeborg! Vi måtte naturligvis i dem alle 3.

Første stop hos Garn Oasen var ikke den store succes. En ekspedient dukkede op fra baglokalet og forsvandt hurtigt ud i baglokalet igen, da vi sagde, at vi lige ville kigge. Vi så hende så ikke igen, før vi var på vej ud af døren. Hun kunne ellers uden den store indsats have solgt mig Overslyngel, men man skal jo tale med kunderne for at sælge.

Så gik turen videre til Ønskegarn. Jeg havde i 2009 (!) fået et gavekort hertil og nu var muligheden der så endelig for at få det fyret af. Her var der da en helt anden interesse for kunderne. Hele 2 ekspedienter fór rundt og hev garn frem. Jeg havde bestemt mig for, at nu skal Camomille strikkes, men det var altså ikke nemt at finde farver, der passede sammen, da jeg ville have alpakkaen. Efter lang tids finden garn frem, endte det med noget så kedeligt neutralt som dette:

IMG_0680

Ulden er Duo. Jeg har opskriften fra bogen, så der fra frit valg mht. garn.

Efter den handel fortsatte vi til Garnlageret. Hele 3 etager garn! Også her fik vi en fin behandling. På nederste etage fandt jeg 2 ngl. Regia Lace.

Behovet for “garnbutik crawling” var indfriet og vi endte med lækker kage og kaffe.