27 oktober 2014

Helt tilbage

i maj, var det meningen, at denne skulle have været færdig. Tiden gik, det blev sommer og jeg fik ikke taget mig sammen til at få syet knapper i.

Et par gange i de følgende måneder gjorde jeg klar til at få dem syet i, men så var knapperne væk! Ok, jeg vendte ikke huset på den anden ende for at finde dem, men lidt ledte jeg da.

Nu bliver det koldere igen, så inden turen til sommerhuset sidste weekend gjorde jeg en indsats og fik fundet knapperne.

13 knapper skulle der i. Ved ikke lige, hvad jeg tænkte på, mens jeg strikkede knaphuller. Det halve havde været nok, men nu er knaphullerne der jo.

Med et fast greb i nakken på mig selv lykkedes det:

IMG_0308

Fakta:

  • Mønster: Amaya fra Rasmilla
  • Garn: Godt 300 gr. garn. Strikket med en tråd Højlandsuld og en tråd Tweed Me Please. Begge fra Garnudsalg.dk.
  • Pind: 4 og 4½ mm.
  • Ændringer: Da jeg nåede til ærmerne, havde jeg fået andre interesser, så de blev strikket i glat i stedet for i hulmønster.
  • Hit or sh*t: Er allerede i brug, så det må være et hit.

14 kommentarer:

  1. Åh, hvor jeg kender det, det er så nemt at miste interessen, når noget nyt og spændende dukker op
    Selvom den har været et stykke tid undervejs, er den altså blevet ret lækker, og jeg synes egentlig, den er rigtig god med glatstrikkede ærmer

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone - det blev jo sommer, så ;-) Jeg er også ret glad for de retstrikkede ærmer.

      Slet
  2. Uha, uha - jeg er ekspert i at reducere antallet af knaphuller ;-) Men flot ser det ud :-) Jeg synes også, at den næsten vinder med de glatstrikkede ærmer - slet ikke tosset at blive afledt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - det bliver jeg også. Det her var lige i overkanten ;-)

      Slet
  3. Det er bestemt ikke ringere med glatte ærmer.
    Knapperne er jo en udsmykning i sig selv.... men det er godt nok mange knapper at knappe .... Sikke en selvdisciplin du har udvist!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne - jeg pudsede også glorien undervejs! Det tog lang tid at få dem i!

      Slet
  4. Lækker trøje. Den bliver dejlig i den kolde tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva - den er allerede i brug :-)

      Slet
  5. Det var vist godt du holdt ud med knapperne, for det er rigtig flot med de mange små knapper. Og sikken flot trøje ! jeg kan godt forstå den er blevet et hit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona - tak. Tror ikke, at det sker igen ;-)

      Slet
  6. Hvor er den blevet flot, jeg er helt vild med de glatstrikket ærmer og de mange knapper, og den blev jo færdig lige tilpas til at lune her i efteråret og vinteren

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane - jeg er også rigtigt glad for de glatstrikkede ærmer og enig, den er fin med de mange knapper, men jeg tror nu ikke, at jeg nogensinde gør det igen ;-)

      Slet
  7. Dejligt den er færdig, den ligner en vinder ;)
    Alle knapperne gør nu noget 👏

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Yt - tak. Det gør de, men det tager godt nok lang tid at få dem syet i!

      Slet