Flere tilståelser

og der kommer endnu flere, er jeg bange for.

For nogle måneder siden kom jeg på en eller anden måde her forbi. Da jeg kom forbi første gang, var der både en side til Lace Club og Sock Club. De links er der åbenbart ikke i øjeblikket. Helt billigt var Lace Club ikke, så heldigvis stod der, at der var lukket for tilgang, men der stod også, at man kunne tilmelde sig deres nyhedsbrev og få besked, hvis der blev åbnet for nye medlemmer. Nu sker der jo ikke så meget ved at tilmelde sig et nyhedsbrev, vel?

Dvs. altså ikke før jeg en tidlig morgen (inden dagens første kop kaffe) modtog en mail med besked om, at det nu var muligt at melde sig ind. MEN der var kun meget få pladser. Mit næste skridt tilskriver jeg mangelen på koffein og tidspunktet – jeg er meget udpræget B-menneske og fungerer ikke så godt om morgenen - så inden jeg fik set mig om, havde jeg både trykket på tilmeld og betal.

Nu er første fed garn med opskrift ankommet og suk, hvor er det lækkert. Farven er ikke helt min favorit, men garnet er så lækkert, så lækkert – cashmere/silke. Opskriften er på et tørklæde og starten er gået:

Glorien er nypudset!

Denne weekend har jeg ladet stå til med alt andet end strik. Resultatet er:

Trøjen til min veninde er - endelig - syet sammen (jeg opgav at tælle, hvor mange gange jeg syede ærmekuplerne i og pillede dem af igen!), halskant er hæklet på og trøjen er vasket og ligger pænt til tørre. Pulsvanterne er også gjort helt færdige:


De sidste ender på Tips er hæftet og 10 stk. knapper syet i. Det var umuligt at finde brændt orange knapper, så det endte med træknapper. Jeg måtte investere i synåle for at få knapperne i, da de to synåle, jeg ejede, var for store. Indrømmet, det er meget, meget sjældent, at jeg syer i andet end strik. Evt. reparationer foregår på maskine.


Tips ligger nu i kø til vask og tørring på den eneste kattefrie tørreplads i huset (kælderen). Jeg er ret spændt på, hvordan garnet bliver efter vask. Forhåbentligt langt blødere end det er nu.

Tovværk er lagt tilside igen. Pga. garnet er jeg nødt til at tage den i små bidder. Første ærmedel og mellemstribe er færdige OG også her er alle ender hæftet. Bitter erfaring har lært mig, at selvom jeg strikkehæfter så mange ender som muligt, så bliver der altså rigtigt mange ender at hæfte på Tovværk. For ikke at sidde med den færdige Tovværk og være totalt overvældet af alle de ender, så hæfter jeg undervejs.

Sidst men ikke mindst er også tørklædet færdigt, men ikke vasket endnu - der er jo kø :-)


Og så har posten været her - ahem et par gange.

Confessions of a ....

Lad det være sagt med det samme - jeg mangler ikke strømpegarn. Jeg har masser på lager og efter sidste års 12 par sokker i Webstrik, har jeg ikke strikket en eneste strømpe i år. MEN det er altså svært at nære sig, når Aldi har billigt, billigt strømpegarn. Når jeg går ud af min hoveddør og drejer hovedet en anelse til venstre, har jeg udsigt til en Aldi butik, så til sidst måtte jeg lige op og kigge i går. Resultat:


Og der kommer flere tilståelser senere!

Bitten - mønsteret til tørklædet har jeg fået ved at forlænge mit abonnement hos Interweave her.

Liselotte - mønsteret til stolaen er ikke svært og den er ganske fornøjelig at strikke. Jeg brugte mange hyggelige sommertimer på terrassen med stolaen og en lydbog.

Der strikkes

Tovværk skrider fremad, men jeg havde glemt, hvor hårdt det uvaskede garn er - og hvor slemt det lugter!! Garnet slider hul på mine fingre, men det ender vel med hård hud. Halskanten er strikket og første ærme er påbegyndt.


Som sagt en masse gange før, så nyder jeg at strikke den. Det er måske, fordi den strikkes i små overkommelige stykker. Inden man får set sig om, er man klar til næste del - ny farve, nyt mønster.

For ikke at slide fingrene helt op er jeg startet på - endnu - et tørklæde. Tørklædet fra sidste post bliver trævlet op. Jeg er ret sikker på, at det alligevel aldrig ville være blevet færdigt, så ud til højre med det. Det nye tørklæde er i et meget nemt og hurtigt mønster og jeg strikker simpelthen, til jeg løber tør for garn.


Trøjen til min veninde er halvt syet sammen. Sådan en rund ærmekuppel er for mig et helvede at sy i. Jeg har opgivet at tælle, hvor mange gange jeg har pillet ærmet af igen, men nu sidder det der - så skal jeg "lige" have det andet ærme i. Der var garn tilovers fra trøjen, så det blev omsat til næsten færdige pulsvarmere.

Limbo

10 min. før krimi på DR1 i aftes blev jeg enig med mig selv om, at den nystartede trøje ikke blev, som jeg ville have den, så den blev trævlet op. MEN man kan jo ikke sidde og nyde en krimi ordentligt, hvis man ikke har noget strikketøj, så jeg fór ud og fandt Tovværk frem. Nød krimi og Tovværk og hvad sker der så?? Min strikkefasthed har ændret sig - så meget, at det kan ses!

Jeg overvejer at droppe strikning, men for min families og min mentale sundheds skyld må jeg hellere blive ved. Det må da lykkes.

Hjemme igen

efter en dejlig uges ferie med hele familien. Vaskemaskinen har arbejdet hårdt og bunkerne er ved at være væk. Utroligt, hvor meget vasketøj sådan en uge kan give.



Den ferie har faktisk givet en masse bøvl mht. strikketøj. Jeg er startet op på et utal af tørklæder og endte så med til sidst at gå i gang med dette. Jeg er stadig ikke sikker på, at det nogensinde bliver færdigt, men jeg nød da at strikke på det.

Skakmat er jo færdigt og her er lige et nærbillede af mønsteret. Jeg skal se, om jeg kan få indfanget en model på et tidspunkt, men det er usikkert! Det er ikke vasket eller trukket kvadratisk og det bliver det måske heller aldrig – trukket kvadratisk altså. Vasket skal det nok blive. Faconen passer mig sådan set fint, som den er.

Trøjen til min veninde blev strikket færdig, inden vi tog på ferie. Nu mangler monteringen og der skal dagslys til. Jeg har forsøgt mig ved lampens svage skær om aftenen, men der er ikke lys nok, så det må blive i den kommende weekend.


Desuden er jeg gået i gang med en trøje, som måske bliver til en julegave, så fuldt billede kommer der ikke. Men jeg kan da komme med et lille hint. Farven passer ikke videre godt og det man kan ane under trøjen, er opskriften – her passer farven heller ikke! Forhåbentligt finder jeg engang ud af at tage billeder, der viser de rigtige farver.


Beklager den underlige formattering af teksten, men jeg har ikke lige tiden til at gøre så meget ved det lige nu.

ALTSÅ

Jeg må have været både blind og døv (overfor min indre stemme). Jeg har strikket og strikket på Laura og på et tidspunkt lørdag lyttede jeg endelig til min indre stemme, der sagde, at det måske var en god ide at få strikket kraven i en fart, så jeg kunne prøve trøjen på. Stor, stor krave som endelig var færdig søndag. På med trøjen og – tjah hvad skal jeg sige – den når mig næsten til knæene og ærme nr. 1, som ifølge mønsteret kun var godt halvt færdigt, nåede mig til håndledet. Havde jeg strikket ærmet færdigt, var det også endt et sted midt på låret!

Jeg fatter det ikke. Jeg HAR lavet strikkeprøve og selvom jeg ikke er nogen ørn til at måle strikkeprøver, så kan selv ikke jeg tælle så meget forkert, at trøjen bliver dobbelt (næsten) så lang, som den skulle være.

Jeg trævlede ærmet et godt stykke op og skulle lige til at begynde at strikke med omregnet mønster, men så blev jeg simpelthen så sur, at jeg pakkede trøjen sammen og LANGT væk. Jeg er ikke sikker på, at den nogensinde bliver lavet færdig. Som jeg har det nu, bliver den liggende en 4-5 år for så at blive smidt væk.

Hvad gør man så? I ren frustration gik jeg i gang med 2 nye projekter. Dette tørklæde/stola - her den spæde start:



Ikke i originalgarn men i en lækker silke/uld blanding fra Christel Seyfarth. Farven er langt mere dæmpet og mindre pink i virkeligheden. Den er nærmest lys lyng. Her er strikkefastheden heldigvis fløjtende ligegyldig, så det kan vel ikke gå helt galt – eller???

Og så begyndte jeg på trøjen til min veninde. HER kan det gå helt galt, eftersom opskriften er lavet ud fra min strikkeprøve. Ydermere er trøjen, jeg strikker efter strikket i båndgarn, som jeg ikke har for gode erfaringer med, så jeg har valgt at strikke i uldgarn. Det gør så, at det fine hulmønster i kanterne trækker sig ret meget sammen, men det skulle da kunne klares med lidt klappen hist og her, når trøjen er våd – håber jeg.


Og så må jeg videre med en uge, der ikke giver ret meget plads til strikning.